USA Ekspeditionen 2007

Farvel og tak

2007-09-18T19:23:00.001-07:00

Hvert år når klokken nærmer sig nytårsaften, toner den kære Dronning frem på skærmen og beder os om at tage et øjeblik til at reflektere over det forgange år. Det skal vi selvfølgelig ikke til at bruge tid på her, og Margrethe har egentlig heller ikke noget med det her at gøre, men vi synes alligevel, det er blevet tid til at reflektere lidt over vores oplevelser i det store Amerika.
Ikke at vi vil rode os ud i lange udredninger og analyser af den amerikanske kultur og identitet. I stedet vil vi delagtiggøre jer lidt i nogle af de (ganske få og overfladiske☺) opgørelser og betragtninger vi har foretaget os, og så ellers bare takke jer for, at I har læst med, interesseret jer for vores eventyr og sendt os hyggelige kommentarer og nyt hjemmefra. Vi glæder os til at se jer snart!

Antal af de 50 amerikanske stater vi har været i: 22 (+District of Columbia, der hvor Washington ligger, regnes ikke som en regulær stat)

Antal kilometer kørt: 13.500 km

Antal senge sovet i: 35

Antal burgere spist per person (ca. – og beregnet ud fra Jonas der har spiste flest☺): 80

Antal bøder: 1 (p-bøde i Key West, beløb sig til 40$)

Mest irriterende ting amerikanerne gør: ligger sig i overhalingsbanen og kører 40 km/t!

Bedste træk hos amerikanerne: de er generelt set søde og interesserede – og så er de servicemindede!

Sjoveste oplevelse: Jonas= vandretur i bjergene i Whistler, Canada Vibeke= svømme med delfiner i Key Largo

Værste oplevelse: Vibeke= at være på hospitalet i Jackson, Jonas= at køre i næsten eet træk fra Seattle til San Francisco

Bedste stat: Californien

Værste stat: New Mexico på en delt førsteplads med Mississippi

Vores yndlingsby: Jonas= Las Vegas, Vibeke= New York

Den by vi kommer til at savne mindst: Dallas, Texas

Dyreste sted at være: New York City, New York

Billigste sted at være: Gallup, New Mexico

Bedste ”klassiske” turistoplevelse (her mener vi ture hvor man fik noget for pengene): tur til Alcatraz i San Francisco inklusiv audiotour (kostede 250 kroner og var alle pengene værd)!

Værste turistoplevelse: Voodoo-museum i New Orleans (kostede 120 kroner og bestod af to værelser fyldt med gammelt ragelse – vi skriver snart til Lonely Planet at de skal fjerne det lort fra deres bog)

Bedste måltid: Jonas= kæmpe bøffer fra grillen hjemme hos Scott i Miami, Vibeke= sushi i LA

Værste måltid: Vibeke= mærkelige snacks bestående af majs med en eller anden form for mos inden i købt på torvet i Santa Fe, Jonas= gatorbites (dvs. friturestegt alligatorhale) i Key West

Dejlige dage i New York

2007-09-18T17:16:00.000-07:00

Så er det lige ved at være slut med USA Ekspeditionens eventyr i USA – i morgen aften flyver vi her fra New York og er efter planen hjemme i Kastrup torsdag kl 13.
Men inden vi når så langt, skal I lige høre lidt om de oplevelser vi hat haft her i New York.

Det er jo en god uges penge, siden vi skrev sidst, så lad os starte, hvor vi slap:
Dagen efter 11. september tog vi igen ned til Ground Zero. Denne gang var der en del færre mennesker, men det var stadig svært at komme til at se noget for hele området er jo een stor byggeplads og derfor er det svært at forestille sig, at der lå de store bygninger. Derfra tog vi ned til vandet og nød udsigten ud til Liberty Island hvor Frihedsgudinden står og tager imod i indsejlingen til New York.
Vi gad dog ikke betale mange penge for en bådtur derud, især ikke da man ikke længere kan komme op i statuen og se udsigten ind mod Manhattan (de lukkede den efter 11/9/01), og gik i stedet over Brooklyn Bridge fra Manhatten til Brooklyn, som viste sig at være smadder hyggelig. Vi spiste frokost på et sted, der praler af at være ”New Yorks bedste pizzaria”, (hvor Frank Sinatra åbenbart var stamgæst), og gik tur i Brooklyn Heights, et lille hyggeligt villakvarter, hvor forfatteren Truman Capote boede.

Tilbageturen til Manhatten tog vi med subway for afstandene her i New York er alligevel ikke helt til at kimse ad når man er til fods, og så var vi ellers helt til tops i Empire State Building hvor vi nød det gode vejr og den smukke udsigt ud over Manhattens mange skyskrabere.
I torsdags var vi – lidt uvant – meget tidligt oppe. Klokken syv skulle vi med bus til Washington, men vi fik sovet lidt undervejs for der var fem timer hver vej. I Washington var vi ude og se ”de obligatoriske ting”; dvs. Capitol Hill, Lincoln Memorial og selvfølgelig Casa de Bush også kendt som White House. Det var rigtig flot og Washington virker meget smuk, men også lidt kedelig i og med at downtown udelukkende er regerings- og kontorbygninger. Vi havde ladet os fortælle at flere af forstæderne er smadder hyggelige men orkede ikke så meget mere i Washington, da vi vidste der ventede os en lang bustur hjem igen.

Fredag var det store flyttedag. Vi skulle ud af vores ”skab”, det lillebitte værelse vi boede i, og i stedet til et nyt hotel på Upper Manhatten, tæt på Central Park.
Her fik vi et meget bedre hotelværelse, som ganske vidst også var lidt dyrere, men bestemt også det værd, for vi kunne begge to stå op samtidig!
Efter flytning stod programmet på rulleskøjteløb i Central Park. Vi lejede inline rulleskøjter i en nærliggende butik og begav os af sted mod parken med frokost i rygsækken og det hele.
Her viste et sig dog hurtigt, at det der med rulleskøjter var lidt sværere, end vi begge lige huskede det, så der er nok et par stykker, der har fået et billigt grin over at se os med flagrende arme og usikre ben igennem parken.
Og hvad man desværre heller ikke ser i de Hollywood film, der har scener fra Central Park er, at der er mange og temmelig stejle bakker i den her park.
Især én bakke var ond og lunefuld og utroligt stejl, og her måtte Vibeke kapitulere og lægge sig på den ubarmhjertige asfalt. Det resulterede i et blåt øje, et blodigt håndled og et lår der i dag, fire dage efter, stadig ikke rigtig har det godt. Til gengæld afslørede det også, at new yorkere er utrolig rare, for der gik ikke fire sekunder efter den lille ulykke, før de første lokale kom rendende og spurgte, om vi skulle have hjælp eller et lift til en skadestue eller hvad som helst. Rare mennesker.

Fredag aften stod den på drinks i New Yorks trendy meatpacking district, og lørdag tog vi til Harlem (som er New Yorks mest sorte og tidligere også mest kriminelle kvarter – i dag er det dog meget stille og roligt og fredeligt), og spiste en sen frokost, inden vi gik videre ned over Manhatten til Central Park, hvor vi hørte lidt på dem der stod og spillede klassisk musik og så på gadegøglere.
Søndag stod den på kunst. Vi var på MoMa, Museum of Modern Art, som er et kæmpestort og utrolig flot kunstmuseum her i New York. De har rigtig meget sej kunst – og også en del sær kunst☺, og det brugte vi et par timer på, inden vi tog ned til Little Italy, hvor de hele weekenden har fejret San Gennaro festival med en masse boder og festivitas.

I går mandag var der dømt store shoppedag, så vi fulgte vores Lonely Planet rejsebogs råd og gik på en shoppingtur gennem Soho og andre kendte shoppingdistrikter i byen. Det er dog som om, vi er en anelse ”shoppet igennem” på nuværende tidspunkt, så det blev kun til et par strømper til Vibeke og lidt elektronik til Jonas, men det var smadder hyggeligt.
I går aftes havde vi købt teaterbilletter, og var inde og se musicalen Phantom of the Opera på et af Broadways helt store teatre. Det var første gang Jonas var i teatret, og cirka femte gange Vibeke så Phantom of the Opera, men det var en god oplevelse for os begge to, og bagefter gik vi ud for at spise en sen omgang aftensmad. Det er gudskelov ikke svært at finde steder, der har sent åbent her i New York, og på den måde endte det med, at vi sad og spiste aftensmad klokken halv midnat om aftenen med udsigt ud over Times Square. Rigtig hyggeligt☺

I dag har vi ikke lavet det store; været ude og gå tur og kigget lidt mere på butikker inden vi her til eftermiddag satte os ned i Central Park. Det er blevet vores yndlingssted i New York, for der er smukt og grønt, og man kan ikke høre trafikken, der ellers ræser af sted, når bare man kommer et stykke ind i parken samtidig med at man kan se skyskraberne og lure på alle de sære new yorkere. Her satte vi os og drak den champagne vi vandt forleden, da vi var til stand up, og nød vores sidste aften, inden vi skal hjem.
nemlig I morgen rejser vi jo hjem igen, så nu er det ikke så lang tid vi taler om, når vi siger at I må have det godt så længe☺! Vi ses snart, og det glæder vi os rigtig meget til – det bliver rart at komme hjem igen!

Stort knus Vibeke og Jonas

The Big Apple

2007-09-11T22:03:00.001-07:00

New York, New York. Så er vi her! ☺ Denne gang kom vi med vores fly fra Miami (sidst vi skulle flyve indenrigs fra Seattle til San Fran missede vi jo flyet), så vi var glade og tilfredse da vi landede i JFK lufthavnen i New York søndag eftermiddag.
Vi bor på Manhatten, midt i Chinatown og tæt på Little Italy, og har fået verdens mindste værelse (det måler 1,8 x 2,5 m), men beliggenheden fejler ikke noget, så vi tager en dyb indånding, inden vi kravler ind i ”skabet” som vi har døbt vores værelse og glæder os i stedet over at vi jo er her for at nyde byen og ikke hotellet.
Søndag aften kastede vi os derfor fluks over lokaliteterne og spiste middag på en fortovsrestaurant i Little Italy. Derudover blev det ikke til det helt store, da vi var trætte efter rejsen, men lidt eventyr fik vi alligevel, og det skal I da lige høre:
Vi skulle ud og hæve penge efter at have spist og da vi finder en hæveautomat er der to fyre i kø foran os. Det er der i sig selv jo ikke noget specielt odiøst i, men da den forreste fyr er færdig og vender sig om for at gå er det ingen ringere end John Mayer (til de af jer der er stået af her: han er sanger og Vibeke er temmelig tosset med ham☺). Så Vibeke følger efter manden, trykker ham i hånden og får fremstammet at hun ”love his music”. Meget stor oplevelse – hvert fald for Vibeke☺ - og sjov måde at starte vores visit i byen på.

Mandag skød vi for alvor hul på vores sightseeing og begyndte simpelthen bare at spadsere derudaf, for at få en fornemmelse af byen. Det første der slog os (og som hele tiden slår os): hold da k... hvor er det en stor by! Det er jo helt vildt så stort her er, og hvad er endnu vildere: her er SÅ mange forskellige mennesker. New York må virkelig være et fantastisk sted for en antropolog☺
Nå, men vi vadede derudaf (og inden aftensmaden havde Vibeke 4 vabler), vi gik ned og gik langs Broadway, ud til Times Square og videre derfra til den fashionable 5th Avenue (hvor vi bla. lagde vejen inden om FAO Schwartz, en kæmpe legetøjsbutik, og Tiffanys, meget meget fancy juvelerbutik i fire etager), inden vi nåede til Central Park, hvor vi tog et eftermiddags-hvil, og så på de at de lokale new yorkere spillede et slag fyraftens-softball i den store park (Fælledparken go home).
Mandag aften stod den på stand-up comedy, for på vores tur ned langs Times Square var vi blevet stoppet af en fyr, der solgte stand-up billetter til en billig penge. Det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til, og heldigvis da for det var en rigtig sjov oplevelse, og vi vandt også en flaske champagne i en lodtrækning – hurra!

I dag var det den 11. September og dermed også seks års mindedag for angrebet på World Trade Center. Det er en stor deal her i byen, CNN kørte hele morgenen live fra Ground Zero og efter morgenmad begav vi os også derned. Der var helt fyldt med mennesker over et hele, der var politi, brandfolk og militær overalt og alle steder var der opstilet højtalere så man kunne høre den direkte transmission fra nede i Ground Zero hvor de efterladte stod og læste navne op på dem de mistede for seks år siden. Det var mest af alt en sær oplevelse, både fordi det på en eller anden var urealistisk at stå der, og også fordi der var så mange mennesker, at det mest af alt blev til en kamp om ikke at støde ind i hinanden. Vi blev ikke så længe, men tager ned og ser Ground Zero en anden dag, hvor der forhåbentlig ikke er så crowded.

I dag tog vi i stedet med subwayen til uptown Manhatten og tilbragte et par timer på American Museum of Natural History (til de af jer der har set Night at the Museum, så er det her den foregår), som har en kæmpestor, sej udstilling med alverdens udstoppede dyr, dinosaurskeletter og meget andet.
Vi var også ude og se på et andet hotel i nærheden af Central Park som vi har besluttet at flytte til på fredag (”skabet er hyggeligt, men det bliver lidt presset i længden, at Jonas er nødt til at ligge i sin seng for at komme til sin kuffert☺).
Her til aften har vi været i biografen nede ved Times Square, og det er altså en helt særlig oplevelse at gå rundt dernede om aftenen med alle de lysreklamer, der blinker og lyser, så man er ved at blive helt rundtosset.

I morgen har de lovet bedre vejr (det regnede i dag), så vi satser på at vi skal ud og se Frihedsgudinden og måske gå en tur over Brooklyn Bridge til lidt sightseeing i Brooklyn. Derudover må vi se hvad dagen byder på, men her er hvert fald nok at lave☺
Håber alt er vel derhjemme, nu kommer vi snart hjem til jer igen.

Store knus Jonas og Vibeke

Farvel til Florida

2007-09-08T17:08:00.001-07:00

Tre uger. Så længe har vi været i det her tropiske paradis amerikanerne kalder Florida. De sidste par dage har dog – ironisk nok – været tropiske på den knapt så fede og mere våde måde☺
Det var vores tanke, at vi skulle slutte vores besøg i Florida af på Key West for på den måde at nyde de sidste dage på stranden og i varmen ( i morgen flyver vi jo nordpå til vores sidste og noget koldere stop: New York).
Men ak, vejrguderne ville det anderledes. Vi ankom ganske vidst, som vi skrev sidste gang, til Key West tirsdag og fik set en smuk solnedgang i dejligt vejr. Men da vi dagen efter satte kurs mod stranden (fandt endda en rigtig fin en af slagsen, hvor de også havde bygget stendiger i vandet som Jonas kunne snorkle rundt ved), satte det kedelige vejr ind. Det øsede ned, men vi da det stadig var varmt gik vi bare ud og badede (så er man jo ligesom våd i forvejen), og det klarede da også op igen, men rigtig godt var det ligesom ikke. Vi ved godt, det er svært at have rigtig ondt af os i og med, at vi har været på badeferie i to måneder og I derhjemme har haft den tredje vådeste sommer nogensinde (tak til berlingske.dk), men det var jo meningen vi rigtig skulle være strandløver på Key West☺

Nå, hvorom alt er, så var det hyggeligt alligevel og onsdag aften klarede det fint op, så vi så igen solnedgang og gøglere på Mallory Square og festede i Duval Street, som er partygaden på Key West og berømt for deres ”Sloppy Joe”-bar.
Torsdag var vejrmæsigt heller ingen succes, så vi dasede på hotellet og var sådan set kun ude for at spise og aflægge et meget kort visit ved Hemmingway House (forfatter Ernest Hemmingway boede mange år på Key West og lidt á la ved Elvis’ Graceland kan man også se Hemmingway look-a-likes på Key West, vi spottede desværre ingen!).

I går fredag kørte vi tilbage mod Miami. Her har vi bosat os tæt på lufthavnen, så vi er klar til afgang i morgen, og så havde vi også lige en ting vi manglede her i Florida: alligatorer!!

Flordia er hjemsted for et kæmpe sumpområde, Everglades, som igen er hjemsted for et utal af forskellige fuglearter, sjove fisk og skildpadder, myriader af myg (av av) og så stjernen i showet: den amerikanske alligator.
Så i dag har vi været på en rigtig airboat ude og sejle på Everglades sumpene for at spotte alligatorer. En airboat er en fladbundet båd med en eller flere propeller bagpå, der skubber båden hen over det lave vand.
Det var super smukt, og derudover vildt sjovt! Vi fik set fire alligatorer (vi havde håbet på flere, men der har været tørke i Everglades denne sommer så mange af de lokale ’gators er svømmet sydpå til vådere egne, forklarede guiden), masser af smukke hejrer og en enkelt ørn og stoooore fisk og skildpadder. Bagefter var der alligator-show i deres lille alligator park, og det var faktisk meget sjovt at se. Guiden hoppede i sand Stewe Irwin-stil ind til seks styk fuldvoksne alligatorer med en spand med kyllingekød i hånden og bare tæer. Her gik han så rundt og sludrede, klappede de fine små pus på hovedet og kastede lidt kød i gabet på dem når de hvæsede for meget af ham (de hvæser – helt seriøst – lige så meget som slanger!).
Og endelig kom dagens store finale, hvor man kunne få lov at holde en alligator-baby. Det var Jonas selvfølgelig ikke bleg for, og i fotoalbummet kan I bla. se et foto af ham og Snappy (sødt navn til en alligator, ikk?)!

Eftermiddagen i dag er blevet tilbragt tilbage i civilisationen - eller så tæt på som man kommer på en sportsbar. Vi har nemlig ikke CBS på vores tv her på hotellet og da det er dem, der viser US Open semifinaler og finaler måtte vi jo søge andetsteds hen. Så der sad vi, Jonas så tennis, Vibeke læste en bog, og hyggede os på sportsbar:-)

Nu er Chryssen, vores fine bil, så blevet tømt, så hun er klar til at blive afleveret i morgen, og så er det ellers af sted til NYC. Vi glæder os.

Store knus fra Jonas og Vibeke

Den store delfindag

2007-09-05T07:33:00.000-07:00

Delfiner er for seje! Sådan kan man vidst bedst beskrive, hvordan vi havde det i går, efter at vi havde været ude og svømme med et par stykker af slagsen☺
Dagen startede kl. 8.30, hvor vi troppede op på Dolphins Plus på Key Largo, det delfin-hjem, der skulle være rammen om vores svømmetur.
Før vi sprang i vandet skulle vi dog briefes lidt om delfiner generelt, og til vores store glæde opdagede vi, at vi var de eneste to, der skulle være med på morgenens svømning!
Derfor var det også under ret afslappede rammer, at vi blev briefet; træneren Erica tog os med ud til bassinerne, hvor Dolphins Plus’ 12 delfiner og 2 søløver bor, og mens vi gik og kiggede på de smukke dyr, forklarede hun lidt om delfiners anatomi, om deres liv i Dolphins Plus, og om hvad man må og ikke må, når man svømmer med delfiner. De fleste af deres delfiner er født i fangenskab, faktisk er de fleste født i Dolphins Plus og har den samme far, LD, en stor han-delfin som også svømmede rundt sammen med sin ”kone” og deres lille ny delfin-baby, mens vi var der.
Allerede mens vi gik rundt og så på delfinerne begyndte det at krible i os, efter at komme i vandet, ned til delfinerne og de virkede også, som om de gerne ville have lidt selskab, for så snart vi gik hen til kanten af deres bassiner kom de svømmende. Erica, træneren, fortalte også, at de oprindeligt kun havde brugt to af delfinerne til at svømme med handicappede børn, men efter at de andre delfiner var begyndt at blive misundelige over, at de ikke fik nogle gæster, var de begyndt at lade folk komme ind og svømme med alle delfinerne.

Nå, men da vores briefing var overstået var det tid til at komme i vandet og her viste det sig virkelig at være fedt, at vi kun var os to til at svømme. Delfin-trænerne besluttede sig nemlig for ikke kun at bruge 2 delfiner som de sædvanligvis gør men i stedet bruge 4 delfiner, for så kunne de få trænet nogle øvelser, de ikke ellers bruger.
Så vi kravlede ned i et bassin, hvor der svømmede hele 6 delfiner rundt (de 2 blev brugt i den anden ende af bassinet til handicapsvømning, samtidig med at vi var der), og lavede hundesvømning ud til midten af poolen (delfiner kan blive bange for de store armbevægelser, hvis man crawler eller brystsvømmer)☺
I starten var det lidt frygtindgydende. At ligge der i vandet sammen med nogle dyr som alligevel er ret store (de 4 delfiner var alle mellem 2 og 3 meter). Men det øjeblik vi gik i gang med de øvelser, vi skulle lave kunne man ikke andet end at være glad!

Vores fire delfiner var Jessica, en 24-årig hun-delfin, hendes 18-årige søn Bob og hendes 3-årige datter Nika samt Bella, en 6-årig hun-delfin. Det var lidt svært at kende forskel på dem, men deres personlighed var meget forskellig. Hvor Bob og Jessica var lidt roligere og gjorde deres øvelser, som de skulle, var de to yngste delfiner Nika og Bella helt oppe og køre, og træneren beskrev dem ”som to teenage-piger, der kører hinanden op”☺
Først kom delfinerne bare hen så vi kunne røre ved dem, og de var overraskende rare at røre ved. Bløde og smidige og ikke så ru som man kan forestille sig.
Bagefter lå vi på maven med hænderne foran os og så kom delfinerne hen to og to og skubbede til vores fødder, så man blev skubbet rundt i poolen. En anden øvelse gik ud på at vi skulle ligge med armene ude til siden så vi formede et T, så kom delfinerne svømmende op på siden af os, og vi kunne gribe fat i deres rygfinner og få en tur rundt i poolen.
Vi skulle også holde forskellige ”forhindringer” op som delfinerne skulle springe over; først et rør og bagefter en ring de skulle springe igennem. Normalt holder gæsterne kun en ring op, men delfin-trænerne synes de ville prøve noget nyt, så vi lagde to ringe over hinanden og holdt dem op. Det var ret sjovt at se, for pludselig turde Jessica, den ældste af delfinerne ikke at springe igennem, for hun var jo kun vant til at der var en ring, men til sidst lykkedes det og hun fik en masse sild som belønning.
En anden fordel, ved at vi kun var os to var, at det virkede som om at trænerne også synes, det var meget hyggeligt. Hvert fald fik vi ikke kun det kvarter i vandet, vi var lovet, men i stedet 35 minutter med en masse delfin-sjov☺
Blandt andet fik vi lov at gnubbe dem på maven, vi dansede med delfinerne (vi drejede rundt i ring og sang Kim Larsen og delfinerne drejede rundt og lavede deres klikke-lyde), og endelig fik vi kys af delfinerne.
Det var lidt modstræbende, at vi endelig kravlede op af vandet, for det havde været sådan en dejlig oplevelse!

Bagefter kørte vi videre sydpå ned over Florida Keys til den yderste af øerne, Key West, hvor vi skal være indtil fredag.
Da vi ankom i går eftermiddags besvimede vi af træthed, for det tager åbenbart på kræfterne at svømme med delfiner☺ Men efter lidt søvn kravlede vi dog ud for at se solnedgangen over Key West. Hver aften samles folk (nok mest turister) på Mallory Square nede ved vandet for at se solen gå ned, og der er fyldt med gøglere og gadeoptrædener, og det er alt sammen meget festligt og sjovt, for stemningen er vildt god.
I dag skal vi på stranden, og så skal vi nok ud og drikke lidt pina coladas og se solnedgang i aften☺

Store knus fra Jonas og Vibeke

Nye venner i Miami og snorkeltur fra Key Largo

2007-09-03T15:50:00.000-07:00

Se og bliv set, drik fine drinks på strandpromenaden og svælg i latinamerikanske rytmer. Sådan kan man beskrive Miami Beach. Men man kan også beskrive det, som en af de sjoveste byer, vi har været i endnu. Miami har været en lang fest, og sådan er det vist altid i Miami, hvis det er det, man vil – og har råd til☺
Fredag var vi på rundtur i Miamis forstæder. Vi kørte gennem Little Havana, langs hovedgaden Calle Ocho, som vist nok engang emmede af cubanske rytmer, men som i dag mest af alt bare ser lidt slidt ud. Derfra kørte vi videre ud igennem Coral Gables, Miamis svar på Beverly Hills med palmetræs-alléer og store palæer, og endte i Coconut Grove, en tidligere hippieforstad, som i dag er et trendy område med barer, restauranter og butikker.
Fredag aften tog vi ud for at se nærmere på SoBe, som de lokale kalder South Beach – det trendy og festglade område af Miami Beach, hvor vi også havde kastet anker. Centrum er Ocean Drive, en lang strandpromenade med dyre restauranter og fancy clubs, hvor gennemsnitsfarthastigheden er 20 km/t – folk skal jo kunne nå at se, at man har fået ny Ferrari....eller sådan synes stemningen hvert fald lidt at være.
Det var en sjov oplevelse og en fed aften, selvom vi følte os lidt ved siden af, da vores budget ikke helt er til at drikke øl til 8 dollars stykket, når vi er vant til at få dem til omkring 3 dollars.
For øvrigt hjalp det heller ikke rigtig på vores budget, at vi i vores lettere omtumlede tilstand brugte 30 dollars på at få lov til at holde en slange. Der stod en fyr udenfor en irsk bar med sin kæleslange, som han tog penge for at folk (læs: dumme turister som os..haha) klappede, og det er egentlig meget typisk for Miami, for der er bare rigtig mange forskellige og dermed også en del sære folk. (Esther: nu er du advaret, der er slangefotos i albummet☺).

Lørdag slappede vi af ved hotellets pool inden vi igen kastede os over det miamiske natteliv. Denne gang havde vi lært den dyre lektie og startede festen på en bar, hvor alle øl kostede 3 dollars. Her mødte vi først en sær gammel mand fra Chile, der var svært begejstret for Pinochet, og vi flygtede derfor udenfor hvor nogle rare mennesker lod os sidde med ved deres bord.
De rare mennesker viste sig at være et vennepar, Scott og Charlotte fra henholdsvis New Zealand og Texas. De havde været venner i 12 år siden de begge arbejdede på det samme cruiseskib, der havde havn i Miami, og vi havde en vildt hyggelig aften med dem. Udover at drikke øl (vi præsenterede dem selvfølgelig for Carlsberg) fik vi diskuteret verdenssituationen og bare sludret og festet, og klokken var mere morgen end nat da vi gik hjem.
I går tog vi så endelig imod en invitation om at komme på hjemmebesøg (det var tredje gang nogen havde inviteret os på middag), og vi tog hjem til New Zealanderen Scott for at nyde hans pool og lejlighed. Han tændte også op i grillen, og vi fik nogle seriøst store bøffer med et hav af hvidløg på og det var rigtig dejligt med noget ”ordentlig” mad i stedet for at spise på restaurant☺

I dag mandag kørte vi sydpå til den første af øerne i The Keys, den hedder Key Largo og har været udgangspunkt for dagens snorkeltur.
Vi sejlede ud klokken 12 i formiddags og fem timer efter kom vi her tilbage til vores hotel på Key Largo. Det har været en super dag. Vi sejlede ud i en marinepark, der hedder John Pennekamp Coral Reef State Park og havde tre stops undervejs ved forskellige rev.
Ved det første rev var vi så heldige at se tre styk hajer, en revhaj og to nurse-hajer, og den sidste nursehaj som formentlig var i nærheden af to meter lang (og rigtig grim og tyk) svømmede ganske tæt forbi os, så det var en stor oplevelse. Ved det næste stop var vi endnu heldigere, fordi her så vi en stor rokke, der målte næsten to meter over ”vingerne”. Senere fik vi at vide, at det var en spotted eagle ray, og det er åbenbart ret sjældent man ser dem, så vi føler os lidt ekstra specielt heldige over det smukke syn☺
Tredje og sidste stop på snorkelturen var ved ”The Christ of the Deep”, og ja, her har man sænket en 2 meter høj statue på cirka seks meters dybde som en hyldest til forliste sømænd. Tanken i sig selv er ganske sød og meget pæn og statuen er skam også flot, men når de crazy amerikanere dykker ned og krammer den og alle samles om den og er helt ”oh my God, it is soooo beautiful”....ja, så bliver det bare sådan lidt plat☺ Men sjovt var det selvfølgelig også.
Alt i alt har det været en rigtig dejlig dag til havs, for selvom vi begge før har set flottere rev (Jonas i Egypten og Vibeke i Australien), er det altid smukt at se korallerne, og sjovt at se de mange forskellige fisk.

I aften skal vi absolut intet lave. Vi overvejer i skrivende stund at bestille pizza til hotelværelset, så vi slipper for at bevæge os mere end 5 meter i hver retning, og det må man jo gerne, når man er på ferie...hehe☺

I morgen tidlig skal vi på vores andet eventyr her på Key Largo: vi skal ud og svømme med delfiner!! Vi har købt plads på et program, hvor vi først skal til en times briefing om delfiner og derefter skal vi to og to ud og svømme med to delfiner. Man får lov at røre ved dem, kramme lidt med dem og bliver vist også trukket lidt af dem, og det skal nok blive sjovt med sådan lidt tæt kontakt med Flipper og co.
I morgen eftermiddag kører vi videre ud over Florida Keys, som er næsten 1700 øer, der strækker sig 200 kilometer fra sydspidsen af Florida til den yderste ø, Key West, forbundet af en masse broer. Vores mål er netop den yderste ø, Key West, hvor vi skal være tre dage, og nyde vores sidste tid i Florida.
Det var alt for denne gang, vi tænker på jer og håber alt er vel.

Store knus fra Jonas og Vibeke

PS: Der er nye fotos i albummet.

I vandet og rummet

2007-08-31T07:40:00.000-07:00

Hej alle sammen,

Lige nu er det fredag formiddag på Floridas østkyst, og vi sidder på en Starbucks på Miami Beach, og nyder at de har aircondition.
Vi ankom til Miami i går og skal være her indtil mandag. Vi har fundet et rigtig fedt hotel tæt ved stranden i sand Miami Beach – art deco stil (mange af husene her er bygget i den her specielle stil, hvor husene desuden er malet i lidt kitschede farver som turkis og pink, det ser ret sejt ud). Desværre koster det os også en del at bo her, ikke fordi hotellet sædvanligvis er så dyrt, men fordi det på mandag er Labour Day i USA, en national feriedag, og i den anledning skruer de lige hotelpriserne et godt stykke op. Ja ja, sådan kan det gå, og vi håber til gengæld bare, at der så er tilsvarende meget gang i byen hen over weekenden når nu de har fri på mandag alle sammen, for vi bor tæt på Miamis ”gå-i-byen-scene”☺
Men lad os lige fortælle om hvad der er sket siden sidst:

Vi kørte til Orlando i søndags og om mandagen tog vi i et kæmpe vandland, der hedder Wet n’ Wild. Det var super sjovt, og vi brugte et par timer på at prøve alle de mest vilde af deres ture. Vores favorit-tur var Brain Wash – en rutschebane hvor vi sad sammen i en stor gummiring, blev smidt ind i et langt rør med discolys og musik inden røret mundede ud i en slags spiral, hvor vi kørte rundt indeni et par gange inden den spyttede os ud i et bassin.
Resten af dagen stod der ikke så meget på programmet men det kan nævnes, at vi brugte lang tid med at se på vejret☺ Det lyder stenet, men de har altså et lidt vildt vejr her i Florida. Om dagen er det sindssygt varmt og fugtigt og op af dagen samler det sig til tordenstorme, hvor det ellers bare lyner og regner helt vildt i en times tid eller to. Vi så sådan en tordenstorm på afstand, og det så helt vildt ud, for man kunne se lynene - sådan helt zigzag agtige som de ser ud i tegneserierne – og der var mange af dem. Så forstår man bedre, at der er næsten 10 mennesker om året, der dør af lynnedslag i Florida.

Tirsdag kørte vi igen ud mod østkysten af Florida for at komme til Kennedy Space Center, hvor NASA har hjemme, og hvor de sender raketter op fra. Her har de bygget et kæmpe besøgscenter, hvor man bl.a. kan møde en rigtig astronaut, se de robotter der sender op til Mars, se nogle 3D-film om rummet og prøve en simulator, der giver en fornemmelse af, at man sidder i en raket der bliver sendt op. Vi startede med at tage på en bustur ud i området omkring centret, hvor man kunne se de forskellige bygninger og ramper de bruger til en opsendelse. De havde indlagt et par stop undervejs på busturen, hvor man bl.a. kunne komme ind og se forskellige film om NASAs missioner, og den raket der blev brugt til at sende Apollo 11 op i rummet. Det var ret imponerende og meget spændende. Tilbage på besøgscentret prøvede vi en tur i deres simulator – The Shuttle Launch Experience – og så en super 3D-film om den internationale rumstation. Før vi havde set os om var klokken blevet seks, centret skulle lukke og vi blev smidt ud, så rum-nørderne her kørte sydpå og slog sig ned i Melbourne, en lille flække på kysten.

Her skulle Jonas endelig se fodbold, FCK mod Benfiga. Men skæbnen vil åbenbart ikke det der med, at Jonas skal se fodbold for endnu engang var der problemer med computeren, internetforbindelsen eller noget helt tredje på den internetcafe vi havde fundet, og det eneste Jonas fik set var 20 sekunder af kampen fem minutter inde i første halvleg. ØV, ØV, og ØV! (Endnu mere øv var det da han senere kunne læse på nettet at heltene ikke var gået videre i Champions League).
Nå, men i går, torsdag, kørte vi fra Melbourne til Miami og skal som sagt være her et par dage. I dag har vi planer om at køre ud i Little Havana, en Miami-forstad og måske også Coral Gables som er en anden forstad, eller også kører vi tilbage til hotellet som har en dejlig pool. Vi må se, det er jo med at nyde varmen og solen, for der er ikke så længe igen til vi skal nordpå til New York.

Håber I alle har det godt, og stor tak for jeres mails og hilsener, det er stadig rigtig dejligt med nyt hjemmefra!

Stort knus Jonas og Vibeke

I St. Augustine & Daytona Beach

2007-08-26T19:20:00.000-07:00

Det er blevet søndag aften her i Florida, og tid til nyt fra USA Ekspeditionen. Sidst vi skrev var vi jo lige nået til St. Augustine, USA’s formodentlig ældste by, som ligger på den nordlige del af Floridas østkyst (vi skriver ”formodentlig ældste” da vi undervejs på vores tur er stødt på flere byer, der hævder at have ret til den titel).
Uanset om den er ældst eller ej er St. Augustine rigtig hyggelig.
Midtbyen er centreret omkring en enkelt gade, som er lavet om til gågade, og her gik vi ned onsdag aften for at finde en restaurant. Vi fandt et fint lille sted, hvor der endda var udendørs live band og således fik vi bøffer og øl på kande akkompagneret af lidt blues-jazz fra ”Lonesome Bert and The Skinny Lizzards”, bedre bliver det vist ikke☺
Bagefter skulle vi videre ud og se lidt på byen og hvis vi bare siger at vi fandt en bar hvor en øl kostede 50 cent (knapt 3 kr.) og en kande øl kostede 3$ (17 kr.) behøver vi vist ikke gå i detaljer om vores efterfølgende promille..haha.
Dagen derpå var vi lidt flade men livede gevaldigt op efter en times shopping i Target, som er et kæmpe indkøbscenter á la Bilka (jaja, vi er jo på et budget). Her købte Vibeke to takser, en kasket og et par støvler og Jonas hev et par skjorter ned fra hylderne. Bagefter var vi klar til lidt aktion og kørte til St. Augustines minigolfbane hvor en blodig kamp udfoldede sig (Jonas vandt med eet put på 18. hul), inden vi afsluttede dagen med lidt sighseeing i St. Augustine downtown.
I fredags kørte vi videre ned langs Floridas østkyst til Daytona Beach. Her kørte man for mange år siden om kap på de brede, hårde sandstrande (rekorden er på 444 km/t), men i dag er racerløbet flyttet ud til en fin speedwaybane hvor de afholder store løb et par gange om året. Det er voldsomt populært i USA og billetterne til det kæmpe stadion, har vi ladet os fortælle, kan snildt komme op på 500$ stykket... Vi nøjedes med at tage et gratis kig på racerbanen inden vi kørte ud til stranden og fandt os et motel.

I går lørdag var det meningen at Jonas skulle se fodbold. Sidst kom der jo et hospitalsbesøg i vejen, men lørdag spillede FCK mod OB, og det skulle Jonas altså se online. Samtidig skulle det også fungere som en slags generalprøve inden onsdag hvor FCK spiller returkamp i Champions League kvalifikationen mod Benfiga. Men men men....sådan skulle det ikke være. Den internetcafe vi havde fundet havde ikke nogle computere der kunne køre det program, der viste fodboldkampen, og nu krydser vi bare fingre for at TV2’s onlineprogram, som viser kampen på onsdag, virker bedre!
Resten af dagen passede vi vores solbrændthed og Jonas testede sit nye snorkelgrej i poolen, inden vi i går aftes var på asiatisk buffet og ude og drikke et par øl.
I dag er vi igen kørt videre sydpå, men denne gang ind mod midten af Florida til Orlando.
Orlando er kendt som forlystelsesparkernes mekka med Disney World, Universal Studios, Sea World, osv. osv. men vi kaster os i stedet over en af deres kæmpe vandlande. I morgen skal vi derfor i Wet n’ Wild og prøve alle deres vilde vandrutschebaner...juhuuuu!!

I skal lige høre en sjov detalje om amerikanernes forhold til geografi udenfor deres egen stat: I eftermiddags var vi i biografen og se Rush Hour 3. En del af filmen udspiller sig i Paris, og første gang den franske hovedstad nævnes i filmen, læner fyren der sidder ved siden af Jonas sig ind til sin kæreste og hvisker ”Paris? Where’s that?” Hun hvisker pænt tilbage ”It’s in France”, men som vi blev enige om, hvis man ikke ved hvor Paris er, ved man så hvor Frankrig er?? Hvert fald bekræfter det den opfattelse vi har fået af amerikanernes forhold til europæisk geografi☺
Og med den lille anekdote takker vi af igen. Vi vender stærkt tilbage med nye oplevelser snart og håber i mellemtiden at I alle har det godt!

Store knus Jonas og Vibeke

PS. Der er nye fotos i albummet.

I solskinsstaten

2007-08-22T12:53:00.001-07:00

Velkommen til solskinsstaten! Nu er vi kommet til Florida, og derfor står programmet i høj grad på sol og strand. På vejen hertil kørte vi gennem Mississippi og Alabama og i modsætning til de to stater, som virkede henholdsvis lidt fattig og lidt kedelig, virker Florida som et dejligt, indbydende sted.
Vi startede med at køre ned langs den vestlige kyst af Florida som både kaldes Miracle Strip og Redneck Riviera (sidstnævnte fordi mange amerikanere fra sydstaterne kommer hertil på ferie), og slog teltpløkkerne i ved en lille badeby ved navn Panama City Beach. Her tjekkede vi ind på et lille motel helt nede i første række på straden. Vi havde havudsigt fra vores altan og startede begge vores morgener i byen med en morgen-svømmetur, og det var bare rigtig dejligt.
Havet nåede dog også at vise sig fra sin mere lumske side. Vibeke, som ellers har mest travlt med at spejde efter hvidhajer når hun bader, blev offer for en glubsk brandmand, der smaskede direkte ind i hendes ben. Doktor Jonas tilbød venligt at tisse på brandsåret men endte i stedet med at køre i Walmart og købe ”medicin”. Gammelfar, som ejede motellet, havde nemlig anbefalet os at smøre ”meat tenderizer” (altså sådan noget man smører på sin bøf inden stegning for at gøre den mør) på benet. Det hjalp også og i dag, tre dage efter, har Vibeke kun lidt ar og måske et lidt mere mørt venstre knæ tilbage som minde☺
Vi nåede dog også at hilse på nogle mere fredelige havdyr. Tirsdag morgen da vi var ude og svømme, inden vi skulle videre fra Pananama City Beach, trådte vi næsten direkte ud på to rokker, der lå og slumrede tæt på strandkanten og de små fisk i vandet kom helt hen og niplede een i tæerne. Dagene i Panama City Beach blev også mest brugt på stranden.
Mandag tog vi med en lille båd ud til den nærtliggende Shell Island, som er fredet. Det betød at der hverken var toiletter eller shops eller McDonalds’ eller hvad de nu ellers finder på at smide op over det hele herovre, og det var faktisk meget rart med sådan et stykke rigtig natur☺
I går kørte vi så videre på tværs af Florida til østkysten, faktisk helt op i det nordøstlige hjørne af Florida. Her ligger en ø ved navn Amelia Island og i vores Lonely Planet-bog stod der, at her kunne man komme på ”moonlight-rides” på hesteryg på stranden, og DET kan man jo ikke lade stå uprøvet, når man har en hestetosse med på slæb.
Vi fandt et motel i nærheden af Amelia Islands’ hovedby Fernandina Beach, som var en rigtig hyggelig lille by med en enkelt hovedgade ned mod stranden med lys i træerne om aftenen og det hele. Her var vi ude og spise middag i går aftes, og bagefter fandt vi en lokal bar for at få et par Bud Light. I baren mødte vi et ældre, lokalt par, Blondie og BI (vi aner ikke, hvorfor de ville kaldes det), og dem sad vi og sludrede med et par timer. Ganske hyggeligt. De inviterede os også til at komme forbi i dag og evt. overnatte hos dem, men vi takkede nej, for Blondie var lidt anstrengede i længden. Derfor er det jo så dejligt, at vi bare kan køre videre, når vi vil og gøre som vi vil, og det vi egentlig var der for var jo også hestene.
Desværre kunne vi ikke komme på moonlight ridetur, men i stedet tog vi i morges ud på ridetur på stranden. Det var utrolig smukt at ride på stranden, og vildt hyggeligt og sjovt at prøve at ride i westernsadel, og Jonas kunne konstatere, at han efterhånden er ved at være en habil rytter for mens nogle af de andre på turen sloges med deres heste, sad han stille og roligt og styrede sin plettede hest, Spots.
Bagefter kørte vi videre sydpå ned langs Floridas østkyst og stoppede ind og spiste frokost ved Jacksonville.
I skrivende stund er vi lige kommet til St. Augustine, en lille, hyggelig by, som menes at være USAs ældste by. Her bliver vi i to dage og nyder stemningen, inden vi kører videre mod næste stop som er Daytona Beach.

Fra Memphis over Mississippi til New Orleans

2007-08-18T07:34:00.000-07:00

Hej med jer derhjemme, så er der nyt fra USA☺ I skrivende stund er vi i New Orleans, hvor vi har været et par dage, og vi tager også videre herfra i dag, men lad os starte med at skrue tiden tilbage til i mandags.
Da var vi stadig i Memphis og tog tidligt på dagen ud til Graceland, der som bekendt var Elvis’ hjem, og i dag er ”helligdom” for alle hans fans. Vi var så heldige (eller uheldige alt efter hvordan man ser på det) at være kommet til Memphis i Elvis Week. Det er nemlig 30 år siden den gode Elvis døde, og derfor har Elvis-fans i den forgange uge strømmet til Memphis for at hylde deres helt i forskellige begivenheder og selvfølgelig ved at aflægge besøg i hans hjem. Køerne var dog til at overskue trods de mange mennesker, og det var faktisk rigtig sjovt at se Graceland, der stadig står, som han efterlod det i ’77 (det vil sige temmelig kitchet).
Sjovest var det dog næsten at betragte nogle af de andre besøgende, for ægte Elvis-fans ligner jo også kongen og har hans hår og outfit eller billeder af ham tatoveret på kroppen!
Da vi havde fået nok Elvis tog vi til downtown Memphis, hvor vi brugte eftermiddagen på Lorraine Motel. Her blev Martin Luther King Jr. skudt i 1968 og motellet er i dag indrettet til museum over de sortes kamp for lige borgerrettigheder i USA. Man kan også stadig se det værelse Luther King tilbragte sin sidste nat i, sengen står uredt og der er stadig cigaretter i askebægeret, og det er egentlig lidt mærkeligt.
Tilbage på vores eget motel, synes vi ikke vi havde fået rørt os så meget på det sidste så vi gik en tur i området – det var temmelig varmt. Nærmere bestemt 44 grader så vi var lidt varme, da vi kom hjem.
Tirsdag kørte vi videre til Jackson i Mississippi, hvor vi skulle have tilbragt dagen downtown, Jonas skulle have set FCK spille Champions League på nettet, og Vibeke skulle have kigget butikker, men sådan gik det ikke. Vibeke havde fået en infektion i et sår som irriterede, og vi måtte i stedet tilbringe gode 4 timer på universitetshospitalet i byen. Ikke så sjovt.
Mississippi er en af de fattigste stater i USA, og det kunne også godt ses på hospitalet, som var fyldt med sorte mennesker, der så lidt forhutlede ud. Og så deres bureaukrati..... Det tog en halv time for os bare at blive registreret, for Danmark findes ikke i deres computersystem (hvilket på den lyse side betyder at de nok ikke kan sende os regningen, for deres system tror, vi bor i Tyskland).
Næste dag startede vi også med at tage tilbage til hospitalet for Vibekes feber ville ikke rigtig gå væk, på trods af alt det medicin hun havde fået på hospitalet. Alt var dog som det skulle være, der skulle bare lidt tid og hvile til, så vi kørte videre til Louisiana og New Orleans. Her gik vi en tur, og så tog Jonas på kasino for at få spillet lidt poker, mens Vibeke tog hjem og sov.

Torsdag var vi på sightseeing i byen. Vi gik på cemetery no. 1, en kirkegård der ligger midt i byen. Det lyder måske lidt makabert, men kirkegårdene i New Orleans er ret specielle, alle gravene ligger over jorden i hvert sit lille hus, altså gravkamre, fordi man altid har haft problemer med at vandet stiger fra tid til anden.
Vi var selvfølgelig også ude og gå tur i French Quarter, som er det gamle downtown New Orleans med små hyggelige gader, hvor husene har fint udsmykkede smedejernsbalkoner.
Det er ikke til at se når man går rundt i byen at her for to år siden stod vand over det hele efter orkanen Katrina. Vi har selvfølgelig heller ikke set hvordan her så ud før i tiden, men det er ikke fordi man kan se at der er nymalet eller nyrestaureret over det hele, men French Quarter og den del af downtown vi bor var heller ikke blandt det hårdest ramte. Til gengæld er det let at forestille sig, hvor klamt her må have været. Deres kloaksystem er helt ude i skoven, der stinker simpelthen af l... mange steder og når man så forestiller sig, at der har været vand over det hele tilsat klimaet som betyder, at der er mindst 30 grader varmt døgnet rundt, ja så må det have været frygteligt dengang, det hele bare flød.
Torsdag aften var vi ude og se på New Orleans’ største seværdighed: Bourbon Street. Det er en lang gade der går ned igennem French Quarter, og der er bare barer OVERALT. Ligesom Las Vegas er Bourbon Street en undtagelse for reglerne: her må du godt gå og drikke øl på gaden (du skal nærmest), og der lader til at være fest hver aften. På altanerne står folk også og fester, og der er en gammel tradition for, at man kaster perlekæder ned til dem, der går forbi, hvis man vel at mærke synes, de er det værd.

Oversat til i dag betyder det, at man kan købe farvestrålende plastikkæder overalt, og både mænd og kvinder går og gør sig til (altså viser deres hvide maveskind eller løfter op i blusen og viser bryster) for at få kastet en kæde ned.
Derudover er der live musik på næsten hver anden bar man går forbi. I og med at New Orleans er jazzens hjemsted er der selvfølgelig en del jazz, men vi nåede også at høre lidt blues og en del 80’er rock☺ Alt i alt var det bare en rigtig sjov aften, og det lykkedes Vibeke at få 2 kæder uden at skulle smide noget som helst tøj.
I går fredag sov vi længe, og så kørte vi 100 kilometer vestpå fra New Orleans for at se nogle af de gamle plantager, der ligger langs Mississippi-floden. Vi tog først hen til Laura Plantation som er en gammel kreoler plantage. Her var vi på guidet rundtur og lærte en del om de originale, franske indbyggere i New Orleans området, ligesom vi så både det gamle hovedhus og en original slavehytte. Bagefter kørte vi længere langs floden, og så Oak Alley Plantation som fuldkommen ligner en plantage som man ser dem i ”Borte med blæsten” eller ”Nord-Syd”. Meget sejt.
I går aftes var vi også et smut i Bourbon Street men fortrak hurtigt igen for i dag skal vi ud og køre bil, så det går ikke med al det sprut☺

Nu sætter vi kurs mod Florida, men tager først en overnatning i Alabama på vejen.
Det var vist det for denne gang. Vi håber I alle har det godt, og sender mange tanker.

Stort knus Jonas og Vibeke

I Memphis blandt ænder og kirkegængere

2007-08-12T13:30:00.001-07:00

Så er vi kommet til Memphis! Vi kørte fra Texas lørdag morgen, efter at vi havde været til rodeo fredag aften, og lad os da bare starte der.
Det blev afholdt inden i en stor hal, og vi startede aftenen med lidt BBQ på sand cowboymanér☺ Selve showet startede kl. 20 og blev indledt med en bøn og en Stars and Stripes klædt rytter – vi var jo ikke for ingenting i Bibelbæltet.
Derefter var der ellers to timers rodeo med indlagte gøglerindslag i pauserne. Der var både de mere kendte discipliner som Saddle Bronc (der hvor en rytter med sadel sidder på en bukkende hest), og så de lidt mere fredelige events som Team Roping (hvor to ryttere i fællesskab skal fange en tyrekalv). Det var en rigtig sjov aften, (især for hestenørden Vibeke), for der var gang i den og masser af cowboys akkurat som man forestiller sig det med cowboystøvler og hatte og Levis-jeans trukket godt op om maven...haha☺ Dog var det lidt synd for de heste og tyre der blev brugt til bukke-discpilinerne (der hvor de skal prøve at smide rytteren af), for det var tydeligt at de blev provokeret til at være så vilde ved at få spændt et eller andet ubehageligt bælte om maven, som de så pillede af igen, når rytteren var skvattet af. Øvøv.
I pauserne var forskellige skøre indslag: det sjoveste var næsten da de udtrak nogle børn der skulle dyste i hvem der kunne hænge fast i længst tid på et langhåret, storsprintende får. Men det var også meget syret at se en abe ride på en hyrdehund som hyrdede får, og Jonas var især vild med deres cowboy-poker. Her sad to gange tre mænd ved et bord inde i arenaen og spillede poker...dvs. indtil de slap en tyr løs som stangede dem af stolene. Det bord der sidst havde en spiller siddende vandt så potten.
Således klogere på texas-kultur drog vi videre på en lang køretur tværs gennem Arkansas (meget frodig stat som åbenbart er hjemsted for Bill Clinton og Wal-Mart).

I dag søndag har vi som de gode kristne vi er, selvfølgelig været i kirke.....gospel-kirke. Al Green som var en kendt sanger i 70’erne har en kirke ikke langt fra Graceland, hvor vi var til søndagsgudstjeneste. Vi trak i det pæne kirketøj, og kørte derud, og det var ret specielt. Vi kom lidt tidligt og vadede direkte ind i bibel-skolen, men så fik vi da også lært lidt. Da selve gudstjenesten skulle starte var kirken efterhånden blevet fyldt med turister (vi er vist ikke de eneste der får vores rejsetips fra Lonely Planet – og derudover er det Elvis’ 30-års dødsdag på torsdag hvilket nok også trækker lidt flere folk til end normalt). Der var dog også kommet lidt sorte ”almindelige” kirkegængere og et kor. Pastor Al Green dukkede dog aldrig op (han var til koncert et andet sted) til vores skuffelse, men vi fik alligevel oplevet lidt sydstatsgospel (med elguitar, trommer og det helt store skrigeri) og det var fedt.
Her til eftermiddag havde vi planer om at se det motel hvor Martin Luther King blev skudt, men de har søndagslukket, så det blev kun til en øl i Beale Street i centrum af Memphis. Vi tager tilbage for at se det i morgen efter vi har været på Graceland. Lige en sjov historie: I Memphis har de et stort hotel der hedder Peabody Hotel, som er kendt for sine ænder. Ja, ænder. De har en lille flok boende oppe på taget, og hver dag klokken 11 trasker de ind i elevatoren, kører ned til lobbyen og hopper op i springvandet hvor de bliver fodret, bader og bare nyder opmærksomheden. Kl. 17 tager de elevatoren op igen, og på den måde kan et par fugle skabe stor opmærksomhed omkring et hotel. Meget sød gimmick☺

Vi håber I har det godt, og er stadig meget glade for de mails og kommentarer vi får, så ”keep ’em coming”☺

Stort knus Vibeke og Jonas

På familiebesøg

2007-08-09T17:50:00.000-07:00

De sidste par dage har stået i familiebesøgets og Dallas’ tegn. Vi ankom, som vi skrev sidst, til Dallas tirsdag og kørte direkte hen til Vibekes onkel Søren, som bor her sammen med sin kone Elke, og deres to sønner Bjørn og Carsten.
Vi fandt et motel i nærheden af den Dallas-forstad de bor i og onsdag stod den så på lidt sightseeing i downtown Dallas. Det var her JFK blev skudt i 1963 og dét er blevet byens største seværdighed. Det lyder lidt sært, men på selve vejen hvor han blev skudt er der to krydser som markerer hvor bilkaravanen var, da skuddene faldt, i den bygning hvorfra man mener Lee Harvey Oswald stod og skød er der indrettet museum og ikke langt derfra er der både mindesmærke for JFK og et konspirationsmuseum for dem som ikke tror på at Oswald stod bag skyderiet.
Vi slentrede rundt og så lidt på det hele og faldt i snak med en mand som er ”Mister Konspirationsteoretiker” hvad angår JFK. Han var øjenvidne til begivenheden og stod og filmede da skuddene faldt.
Han mener at hans film tydeligt viser at JFK IKKE blev skudt i nakken (af Oswald) men forfra fra en anden vinkel. Hans teori er efterhånden også almindeligt kendt og af mange også anerkendt, og bla. derfor siger man fra officiel side at det ”angiveligt” var Oswald der skød, for der er ikke noget der er helt sikkert. Ham konspirationsmanden var også rådgiver på Oliver Stone filmen JFK, og vi endte da også med at købe hans magasin med teorier om hvad der skete (signeret selvfølgelig..hehe).
Meget sær oplevelse.
Bagefter tog vi til uptown Dallas som vist er lidt smarterer og finere og her spiste vi lidt frokost. Derudover er der ikke så meget at se i selve Dallas og vi kørte tilbage til Søren og familien.
I dag startede vi med morgenmad hjemme hos Søren og co. og så har vi været på den helt store shopping-tur sammen med Carsten, den yngste i familien. Han tog os til Galleria, et stort mall med masser af butikker og en indendørs skøjtebane, og vi fik alle tre shoppet godt igennem.
Derefter var vi ude og bade i den ”public pool” (nærmeste svar på offentlig friluftsbad), hvor Sørens ældste søn Bjørn er livredder. Der plaskede vi lidt rundt mens han holdt øje, og det var tiltrængt for der er hedebølge i Dallas!
Bagefter tog vi afsked med Søren og familien, for i morgen tager vi til en anden Dallas-forstad, Mesquite, hvor vi skal til rodeo.
Lørdag tager vi videre østpå til Memphis og Graceland.
Alt er altså rigtig meget vel her, og vi håber I også har det godt.

Stort knus Vibeke og Jonas

Ud over prærien

2007-08-08T08:33:00.000-07:00

De sidste par dage har vi kørt meget i bil. Mere nøjagtigt er vi kørt fra Denver gennem Kansas og Oklahoma til Dallas, en tur på ca. 1500 kilometer, som vi valgte at dele op i et par bidder.
Søndag tog vi fra Denver og ikke så lang tid efter, at vi var trillet afsted, var vi kommet ud på prærien. Det vil sige, at så langt øjet rækker sig er der ikke andet end stepper eller marker (mange majsmarker), og så bare vejen der strækker sig foran en. Ifølge vores Lonely Planet - guide til USA (eller Biblen som vi kalder den), er der ikke så meget at se i Kansas, som vi kørte igennem.
Det er dog ikke helt rigtigt, for vi begyndte hurtigt at komme forbi skilte, der reklamerede med "The World Biggeste Praire Dog", så det besluttede vi, måtte være søndagens kulturelle indslag.
Vi kørte så op til det her sted, et mærkeligt lille skur med en stor indhegning bagved, som efter sigende skulle havde den her kæmpe hund. Inden for var der (selvfølgelig) souvenirshop og desuden et kæmpe bur fyldt med klapperslanger (som Jonas frygtløst var helt henne og kigge ned i, mens Vibeke holdt 2 meters sikkerhedsafstand), og ude i indhegningen rendte der en hel masse små egern-lignende dyr rundt samt en masse bondegårdsdyr som geder og grise, og nogle coyotes og ræve. Vi gik lidt rundt og følte os lidt snydt og tænkte "hvor er den der store hund", og da vi kom ind i biksen igen spurgte Jonas, hvor de helt eksakt gemte den.
Damen bag skranken knækkede helt sammen af grin. Det er nemlig de små "egern" der er praire dogs, og "verdens største" bestod i at de havde en kæmpe statue, der forestillede sådan et egern-dyr nede bagved.
Jaja, snydt igen, men så lærte vi da noget nyt:-)
Søndag aften overnattede vi i Salinas i Kansas, og mandag trillede vi videre mod Oklahoma City i nabostaten Oklahoma. Her var vi oppe og se det sted som Timothy McVeigh sprang i luften i 1995. Der plejede at ligge en stor bygning, men den 19. April 1995 blev halvdelen af bygningen sprængt af, af en bombe, og 168 mennesker, heraf 16 børn døde. I dag har de bygget et stort mindesmærke, der hvor bygningen lå, og det var virkelig flot og også lidt rørende, for folk kommer stadig forbi og lægger blomster, billeder og bamser på stedet i minde om dem der døde.
Vi fandt et motel lidt udenfor Oklahoma City, som havde pool og fik plejet vores solbrændthed lidt – og kølet af, det er virkelig blevet rigtig, rigtig varmt igen.
I går tirsdag kørte vi så det sidste lille stykke sydpå til Texas, hvor vi regner med at bruge et par dage her i Dallas. Da vi kom i går kørte vi hjem og besøgte Vibekes onkel Søren, og foruden at skulle ud og være lidt turistede i Dallas og omegn, skal vi bruge noget mere tid på at besøge ham og hans familie, mens vi er her.

Vi hører at I har fået sommervej derhjemme, og det er rigtig rart at høre – vi håber I får meget af det og nyder det, og ellers bare har det rigtig godt.

Stort knus fra Vibeke og Jonas

I Colorado

2007-08-05T09:15:00.000-07:00

Så er der nyt fra USA, nærmere betegnet Denver, Colorado.
På vejen hertil siden Santa Fe, stoppede vi i Colorado Springs, som lader til at være en rigtig hyggelig by, og som også ligger meget smukt, lige for foden af Rocky Mountains.
Her var vi ikke så heldige med vores motelværelse – hverken tv eller aircondition virkede, og der var en million (cirka) fluer på værelset om natten, så Jonas greb Vibekes sladderblad og gik i gang med at smaske kryb – ikke så rart. Men vi hyggede os alligevel, og tog i biografen om aftenen og så den nye Simpsons Movie.
Biografen, Tinseltown, lå et stykke udenfor centrum, og der var ikke andet i nærheden end et indkøbscenter og en kæmpe p-plads. Det er dog meget normalt herovre, at tingene ligger sådan lidt decentralt, og vi mistænker amerikanernes dovenskab for det – så behøver de ikke gå, men kan bare køre deres bil lige til døren.

Efter Colorado Springs kørte vi torsdag morgen den sidste halvanden time nordpå til Denver. Her har vi fundet et motel ved siden af en park, og startede med at trille derover for at spise vores sandwich. Inden vi overhovedet havde pakket køleboksen ud af bilen, havde vi fået en ny ven. Dan, en lettere fordrukken, pensioneret krigsveteran, som var helt vild med at sludre. Han var født og opvokset i Denver og var vildt begejstret over at møde folk helt fra Danmark, (som han troede lå lige over Spanien). Det var ganske hyggeligt at sidde og høre lidt på hans røverhistorier, og han tilbød endda at være vores Denver-guide. Vi tog høfligt imod hans telefonnummer, men har ikke brugt det. Tror han kunne blive lidt belastende i længden.
Bagefter tog vi i ZOO, og fik set lidt på Denvers wildlife, og det var også hyggeligt, men udover at man kunne komme rigtig tæt på dyrene, så synes vi stadig ZOO i København er bedre, for der har dyrene mere plads, og der er flere forskellige arter.

Fredag startede vi med at følge en af Dans anbefalinger og kørte ud af byen til et sted, der hedder Red Rock Amphiteather. Her har de hugget et amfiteater ud i klipperne med plads til 9000 mennesker, og det var simpelthen så flot. Vi kunne kun forestille os, hvor fantastisk det må være at være til koncert der med åben himmel over sig, og Denvers skyline i horisonten.
Bagefter kørte vi til Boulder, som er en lidt mindre by, 45 minutter fra Denver. Boulder er hjemsted for University of Colorado, og campus fylder også en stor del af byen. Vi gik en tur ned af Pearl Street Mall, byens gågade, der er fyldt med restauranter og barer og fik os lidt frokost inden vi kørte ”hjem” mod Denver.

Vejret har ikke rigtig været med os her i Denver. Torsdag aften var der oversvømmelse i et nærliggende område, og det regnede også fredag aften, men vi tog alligevel til downtown for at se lidt på nattelivet. Det endte med at blive en super sjov aften.
I Denver centrum var der gang i den med live musik og øltelte (det gør de sig åbenbart meget i om sommeren), og vi kom i snak med en forhenværende New Yorker, nu Denverianer, der hed Brad. Han var alle tiders fyr, meget rar og havde rejst en del i Europa (havde også været i Danmark), så han forstod ligesom, hvad vi var for nogle størrelser. Ham stod vi længe og sludrede med, han var kommet forbi direkte efter arbejde, og skulle bare have en enkelt øl. Men inden vi fik set os om, var vi begyndt at købe runder til hinanden, og det endte med, at han tog med videre på disko. Rigtig, rigtig sjovt.
Dagen derpå var lidt flad, for at sige det mildt. Vibeke var ikke just på toppen, så vi tog en dag på motelværelset foran tv’et (der var Godfather OG Rocky maraton i tv. Sådan.). De eneste afstikkere fra dagens program var, da vi kørte ud for at finde junkfood, så man kan roligt sige, vi havde en dag på ægte amerikansk vis....haha!

I dag søndag tager vi videre østpå. Vi har overordnet retning mod Dallas, hvor vi skal besøge Vibekes onkel Søren, men der er temmelig langt, så vi tager den med ro, og regner med at være fremme onsdag eller torsdag. Vejen dertil kører vi over Kansas og Oklahoma. Bliver sjovt at se lidt prærie.

Nå ja, I har vel hørt det om broen der styrtede sammen i Minneapolis. Det har fyldt rigtig, rigtig meget herovre i nyhederne, selvfølgelig fordi der tragisk nok er folk der er døde, men også fordi de er liiiidt paranoide. Nu skal alle 70.000 broer i USA tjekkes, og der er folkekrav til regeringen om at afsætte flere penge til vedligeholdelse. Vi kører stadig over de motorvejsbroer, der nu må komme og tror på det bedste☺

Det var alt for nu, der er nye fotos i albummet, og vi regner med at give lyd igen snart. Håber alt er vel derhjemme.

Stort knus Jonas og Vibeke

Nu med fotos

2007-07-31T17:31:00.001-07:00

Og der er flere af slagsen i albummet.

På Route 66

2007-07-31T11:25:00.000-07:00

Nu er vi virkelig on the road - og på en kendt en af slagsen. Siden Grand Canyon har vi haft kurs mod først New Mexico og siden skal vi nordpå til Colorado - og Denver. I går ramte vi så for første gang Route 66; vel at mærke efter lidt besværligheder med lidt mudder. Vi ville slå genvej gennem Navajo indianer reservatet og på kortet så vejen ganske tilforladelig ud. I virkeligheden var det 100 kilometer muddervej, og vi fik pludselig en stor forståelse for amerikanernes kærlighed til deres store trucks. Chryssen (vores bil) klarede det dog med bravour og efter en tur i bilvasken - som foregår ved egen håndkraft - er hun som ny igen.
Men hvertfald, i går kom vi til Route 66 som er en kendt, gammel handelsrute der strækker sig fra Chicago til LA - dvs. nærmest på tværs af landet. I dag er der selvfølgelig bygget en stor motorvej ved siden af, men man kan stadig finde den gamle rute nogle steder som er markeret med fine skilte.
I går stoppede vi ind i Gallup, en lille flække i New Mexico, hvor vi fandt vores hidtil billigste motel. Vibeke var lidt nervøs til at starte med, men da Jonas lovede at sove yderst mod døren, gik det an. På den anden side af vejen lå et gammelt, kendt motel, El Rancho, som har huset mange berømtheder gennem tiderne. I dag er der signerede billeder af de kendte og restauranten tilbyder burgere med navne som "The John Wayne Burger", "The Ronald Reagan", eller "W.C. Fields Chilli-burger". Meget hyggeligt sted, hvor vi selvfølgelig spiste.
Jonas nåede også et smut til frisøren mens vi var i Gallup. Hun var - som 90 procent af befolkningen - af indianerafstamning men han slap dog for at få mohawk frisure:-) Til gengæld var det billigt!

I dag er vi netop nået til Santa Fe, som er "hovedstad" i New Mexico. Vi havde egentlig planer om at fortsætte nordpå mod Colorado i dag, men her er hyggeligt og Jonas var ikke rigtig i kørehumør, og så er det jo godt vi har tid til at slappe af.
Så nu skal vi gå lidt rundt og se på byen og ellers bare hygge os. Vejret har pudsigt nok ikke været så godt her i ørkenen. I går stod det ned i stænger og i dag er himlen mørk igen. Man mærker også regnen meget her, for det lader ikke til at deres vejnet er vant til det meget vand. Efter de første par dråber står kørebanen under vand.

Der er ingen billeder i dag, men vi satser på at lægge nyt på igen - inkl. fotos - om et par dage, når vi kommer til Denver.
Indtil da sender vi store knus herfra,
Hilsen Jonas og Vibeke

Grand Canyon

2007-07-29T10:50:00.000-07:00

Så har vi været på vandretur i Grand Canyon!
Vi tog tidligt af sted fra Kanab, Utah hvor vi havde overnattet og kørte ind i Arizona. Turen derhen var også smuk. Klokken var seks om morgenen, så der var næsten ingen biler på vejen og man kommer kørende hen over en flad slette og foran rejser Grand Canyon sig ud af det blå. Meget flot.
Vi skulle som tidligere skrevet hen til North Rim, den nordlige, mindre besøgte kant af kløften, og på denne side strækker selve Grand Canyon-nationalparken sig langt bagud fra kløften. Det vil sige at vi kørte i næsten en halv time inde i selve parken som er kæmpe stor og utrolig smuk inden vi kom til klippekanten. Den nordlige del ligger højere end den sydlige og den er også mere grøn, hvilket I også vil kunne se på vores fotos.

Vi startede med et hurtigt besøg i parkens besøgscenter, hvor der er en udsigtspost hvorfra man kan se over til den sydlige side og 150 kilometer væk. Vi følte at vi kunne se hele dalen, men da vi så en model af Grand Canyon kunne vi se, at det vi havde stået og stirret på kun var en brøkdel. Det er virkelig stort.
Nå, men vi besluttede os for at tage en vandretur ned i kløften. Vi var på forhånd blevet advaret om at man ikke på en dag kan nå ned til Colorado floden som løber nede i bunden af dalen. Først tænkte vi, ”ja ja, de er godt nok hidsige med deres advarsler”, men besluttede os alligevel for at tage en kortere tur ned af klippekanten. Det var utrolig flot. Vi gik 5 kilometer nedad i cirka to og en halv time med indlagte pauser, og vendte derefter om for at vade op igen. På det her punkt er Grand Canyon jo lidt omvendt – andre steder vandrer man op af bjerget og starter med det hårde, men her skal man altså op og i gang med det hårde, når man i forvejen har gået et stykke tid.
Vi endte med at være glade for, at vi ”kun” gik 5 kilometer ned. Turen opad var super hård, for stien faldt altså 800 meter, hvilket vil sige, at det nu bare gik op, op og op. Puha☺
Bagefter havde vi tænkt os at køre til et andet udsigtspunkt hvorfra man kunne se floden, men vi var helt færdige efter vores 5-timers tur (det er også temmelig varmt skal det siges), så i kravlede ind i vores Chrysler, satte aircondition på, spiste lidt lakrids Junglevrål og kørte videre.

I dag søndag er vi i Page, Arizona. Vi ankom i går aftes og var trætte, men fik lige vasket lidt tøj og spist aftensmad inden vi besvimede. Har besluttet at blive her en dag mere, selvom det bare er en lille flække. Vi trænger nemlig til at slappe lidt af, efter to hårde hikingdage – det skal jo forestille at være ferie det her☺
Page er også hjemsted for Lake Powell, en stor menneskeskabt sø (de har bygget en dæmning på Colorado Floden – Clen Canyon Damm – og det har skabt den store sø, der både ligger i Arizona og Utah), som ivrigt bruges til badeferier af lokale såvel som tilrejsende.

Ja, det var altså hvad vi havde af nyt for denne gang. Vores rute herfra tager os videre mod route 66 og New Mexico, hvor vi regner med at tage to overnatninger på vejen, inden vi når frem til Denver i Colorado.

Håber alt er godt derhjemme, vi sender glade tanker herfra,

Stort knus Vibeke og Jonas

Fra kysten til ”Sin City” - og så op i bjergene

2007-07-27T17:40:00.001-07:00

Puha. Så gik der lige en hel uge siden vi sidst har skrevet et indlæg her på siden. Og USA Ekspeditionen sover jo aldrig, så der er sket en masse☺ Ja, det vi prøver at sige er bare, at det her vist bliver en længere omgang.

San Diego; fra fredag den 20. til og med søndag den 22.

San Diego var en stille og rolig by at komme til efter LA. Men vi tog den egentlig ikke med ro af den årsag. Fredag aften skulle vi bare ud og se lidt på byen og spise lidt aftensmad, men endte med at drikke os en ordentlig skid på og nåede også på natklub i klipklappere. Lørdag tog vi udenlands. Med en sporvogn fra San Diego tog det en halv time, så var man ved den mexicanske grænse, hvor man let kunne spadsere over grænsen til millionbyen Tijuana. Hvor besværligt det senere skulle vise sig at være, når man skal den anden vej, havde vi ikke drømt om.

Nå, men Tijuana var først og fremmest varm. Meget varm. Og dernæst var den fyldt med sære mennesker, der ville sælge os sære ting. Tijuana får hvert år flere millioner beøsgende ind over grænsen fra USA, og deres levebrød består af at få så mange dollars så muligt ud af dem, mens de er i byen. Det vil sige at hovedgaden, La Revo, var eet stort marked med den type sælgere, man også møder sydpå i Europa; ”Special price for you” og den slags. Og så har de fundet ud af, at det er en god ide, at hælde en masse tequila på deres gæster.
Vi satte os for at spise lidt frokost (mexicansk mad er godt i Mexico), og Jonas fik en tequila til maden (Vibeke drikker ikke det stads – kun hvis hun i forvejen er fuld). De kvitterede så for den Jonas købte ved at komme med flasken og hælde yderligere en tequila ned i halsen på ham for den nette pris af 1 dollar.
Da vi bagefter gik på bar fortsatte de deres tequila hetz, og inden for halvanden time havde Jonas fået i omegnen af 10 tequilaer og var i højt humør☺

Nu var tiden vist inde til at komme hjem til USA, så vi gik ned til grænsen for at komme over. Men men men..... Her viste det sige at vi skulle stå i kø i ikke mindre end to timer. Bilerne ved siden af os holdt vist i en endnu længere kø, men de havde i det mindste aircondition, så vi var ret flade da vi endelig nåede ind til paskontrollen. Fjollet at de ikke har en kø til mexicanere og en til andre statsborgere- det var hvert fald ikke sådan nogle som os, de var ude på at holde væk: da vi nåede op til paskontrolløren, så han ud til at være helt glad for at se os, spurgte hvor vi var fra og sagde medfølende at ”det var da vel nok en frygtelig lang kø vi havde stået i”. Jo tak.

Søndag havde vi egentlig planlagt en tur i San Diego Zoo, men det viste sig at der var hjemmekamp på San Diegos baseball-stadion, Petco Park. Det lokale hold, San Diego Padres skulle mødes med Philadelphia Phillies, og man kunne få billetter til bare 10 dollars per mand. Det lød jo som en hyggelig søndagsbeskæftigelse, så vi gik til ball-game og så alle 9 innings (cirka 3 timers spil) og lærte reglerne hen af vejen.
Det var rigtig hyggeligt, selvom Padres fik røvfuld, og det var især sjovt da der var ”Tribute to the Troops”: en lille forklaring er nok på sin plads her. Efter Pearl Harbour og Anden Verdenskrig rykkede USA deres flåde hjem, nærmere betegnet San Diego. Det vil sige, at der er rigtig meget militær i byen, og i søndags var der altså en deling på stadion. Mellem 4 og 5 inning rejste hele stadion sig op, mens der blev spillet en hyldestsang til ”The Marines” og alle soldaterne rejste sig op og gav honør. De militærglade amerikanere gik helt amok og klappede og hujede.
Det var sidste dag i San Diego, og vi gik tidligt hjem og så en video på computeren, for næste dag ventede store eventyr i Vegas.

Las Vegas, fra mandag den 23. til og med torsdag den 26.

Sin City kalder de den, og er meget glade for også at sige ”what happens in Vegas stays in Vegas”. Det kan man egentlig godt forstå for Vegas er SÅ forskellig fra det ellers lidt alkohol- og sexforskrækkede USA.
I Vegas må man godt gå på fortovet med en øl i hånden, man kan godt være fuld i offentligheden, og der er også letpåklædte damer på de mange billboards samt på scenen i kasinoerne.
Vi indlogerede os på Sahara, et hotel og kasino i den nordlige ende af The Strip, efter en seks timers køretur. Ironisk nok regnede det på vores tur gennem ørkenen, ligesom den første dag vi var i byen også var grå og lidt regnvåd. Men pyt skidt, det var vel ikke det der var det vigtigste.

Mandag aften, efter at Vibeke havde været hos frisøren og Jonas i kasinoet, drog vi ud for at se på sagerne, og startede med se Bellagios springvand. Bagefter gik vi på Bellagio, som er et af de fineste på The Strip, og Jonas satte sig og spillede lidt blackjack, og det gik faktisk rigtig godt endda. Heldet vendte desværre og indtægterne forsvandt efter lidt gambling på Planet Hollywoods kasino. Her vandt Vibeke til gengæld – men det var også første og eneste gang under vores ophold.
Tirsdag tog vi en tur ud til Hoover Damm, den dæmning James Bond løber en tur ned af i Goldeneye. Det var en meget fin dæmning, men vi var egentlig ikke så imponerede, mere irriterede over at det kostede penge at parkere så man kunne se den – amerikanerne er temmelig gode til at tage penge for alt, og nogle gange bliver det bare for meget.
Så var vi straks mere glade for Lake Mead, den sø dæmingen inddæmmer, som man kan bade i.

Tirsdag aften spiste vi middag på The Venetian, et stort hotel der har Venedig som tema. Det vil sige, at der indenfor såvel som udenfor er kanaler hvor man kan komme på gondoltur og indenfor har de indda bygget en stor plads, med mange restauranter, gadelamper og facader som om man var i Venedig. Selv himlen er malet op på loftet og det er alt i alt vildt flippet!!
De næste mange timer brugte vi på en pianobar på Harrahs kasino (tak for tippet Berner!!) Super fed bar, hvor der sidder to og spiller klaver. De dyster om ”hvis side af baren” der synger mest med, fortæller platte vigttigheder og tager imod requests fra publikum. Der var vildt gang i den og publikum gik amok med at overbyde hinanden. Det vil sige at hvis een havde ønsket en sang som de gik i gang med at spille som man ikke kunne lide, så kunne man gå op og smide flere penge og få dem til at spille noget andet.

Det stunt tjener de glade klaverspillere vist mange penge på – da vi var der var der nogle grupper der gik i gang med at dyste om, hvorvidt det var Nebraskas eller Idahos stats – sang der skulle spilles, og de nåede at smide 2 – 300 dollars på formåelt. Vildt nok, men godt for stemningen☺
Bagefter var vi på vej hjem, men mødte en nordmand, der havde mistet sine venner og gerne ville have selskab. Ham sad vi så og drak lidt drinks med, indtil vi synes, han var for lang tid om at komme tilbage fra toilettet og gik – nej, vi er ikke stolte over det nu, men sådan var det!

Nå, men onsdag var det pooldag for Vibeke. Jonas havde det liiiiidt dårligt efter tirsdag aften, så han blev på værelset. Heldigvis mødte Vibeke en rar englænder Neil, som var snaksaglig og vi inviterede ham på drinks om aftenen, men her var det vores tur til at blive brændt af!!!
Vi gik dog ufortrødent ud alligevel. Denne gang på Mandalay Bay, et fedt hotel og kasino i den anden ende af The Strip. Her spiste vi deres buffet som var helt vild – i Vegas har ALLE hotellerne kæmpe buffeter, og bagefter gik vi på bar, Rumjungle, der, som navnet antyder, var fyldt med rom – og dansepiger.

Torsdag tog vi igen til Mandalay Bay, denne gang dog i dagslys. Vi havde hørt at deres pool var rigtig lækker, og ville gerne prøve den, men det viste sig, at den var kun for hotelgæsterne. Heldigvis kan man komme langt ved at give vagten 20 dollars, så vi fik et par dejlige timer ved Mandalays bølgepool-lagune.
Vi nåede også et smut i deres shark-reef; et akvarium med alskens fisk og havdyr, og ikke mindst nogle fæle hajer.
Eftermiddagen gik med at Jonas fik spillet lidt mere blackjack, så millionen kunne komme i hus inden vi skulle videre, men desværre: for vores vedkommende var Vegas ikke en gambling-sejr.

Inden vi går videre skal vi lige fortælle jer om den forlystelse vi var med torsdag aften. På toppen af Stratosphere-tårnet (et hotel der har et 280 meter højt tårn, der ligner Space Neddle), har de bygget nogle forlystelser. Blandt andet har de oven på tårnet lavet en tur, der er ligesom det gyldne tårn i Tivoli – bare omvendt. Man sidder simpelthen 280 meter oppe og bliver så skudt yderligere 50 meter op. Det var super sejt. Især da man var kommet ned igen☺ Nej, det var faktisk rigtig, rigtig sejt og en super flot udsigt!!

On the road again, fredag den 27.

Og så er vi nået op til i dag. Vi kørte fra Vegas meget tidligt i morges med retning mod Grand Canyons nordlige side. Vi har valgt den side, i stedet for den mere besøgte sydlige side, netop for at få det mere for os selv, selvom det er en længere tur. En anden fordel er, at vi så undervejs kommer forbi nogle flotte steder. I dag har vi været i Zion bjergene i Utah.
Det var utrolig flot, og en dejlig tur, og nu har vi også luret deres hiking-system, så vi er klar til Grand Canyon i morgen.
Vi tog nemlig en tur, der var beskrevet som ”moderate”, altså mellemsvær, og som skulle tage 2 timer. Beregningerne er vist lavet til lidt kraftige amerikanere, for vi endte med at gå en længere rute og spise frokost på de to timer. Så i morgen kan vi godt tage en lidt længere tur.

I skrivende stund sidder vi på vores første rigtige motel (altså hvor man kører bilen helt op til sit hotelværelse-vindue) i Kanab, en lille flække mellem Zion og Grand Canyon.

Vi har lagt fotos ind, og skal forsøge at skrive igen snart – det er også hyggeligere end de her maraton-indlæg☺ Vi håber dog i stadig er med – og har det godt derhjemme,

Store knus

Jonas og Vibeke

Farvel til englenes by

2007-07-20T15:53:00.000-07:00

Så tog vi afsked med LA, efter næsten seks dage med base i Berners lejlighed.
De sidste par dage har været knapt så sightseeing-agtige.
Tirsdag var vi på Venice Beach. Først gik vi tur og så på nogle af alle muskelbundterne, der træner på Muscle Beach, spiste frokost og lurede på alle de freaks der render rundt derude, og endelig lå vi på stranden i et par timer. Det var ren Baywatch, lige bortset fra at vi er lidt hvidere og tykkere - og nå ja, så har Jonas jo også sin egen private parasol, så han ikke blir forbrændt:-)

Dagen efter var vi på den helt store shoppingtur. Berner havde anbefalet os et outlet lidt uden for Palm Springs, så vi kørte knapt 150 km hver vej! Til gengæld var det turen værd! Der var i omegnen af 130 butikker med alt fra mærkevarer, til junk til boligtilbehør. Vi brugte fem timer derude, og fik også lagt lidt kroner mens vi var der. Her skal lige indskydes en bemærkning: det kan godt være, at Jonas tilsyneladende har det samme outfit på hele tiden på vores fotos, men det passer ikke helt. Faktisk er han ubetinget den af os, der er supershoperen, og altså den der rager flest ting ned fra hylderne....! At han så bare har købt mange af den samme slags, det er jo en anden historie...haha.
Nå, men det var hvertfald alletiders. Onsdag aften efter vores shopping tog vi ud for at spise et sted Berner også havde anbefalet.
Yamashiro, en japansk/californisk restaurant på en bakketop over LA, med en helt fantastisk udsigt.
Vibeke var helt lykkelig for ikke nok med at de både serverede "almindelig" mad til Jonas og sushi til Vibeke, så spottede vi en kendt!! Johnny Knoxville fra Jackass sad deroppe og spiste!! Meget sejt - så følte man også virkelig at man var i Hollywood.
Efter maden tog vi ned på Sunset Strip hvor der ligger en del barer som får besøg af de unge, smukke og kendte men desværre, ingen kendte denne aften.

I går torsdag var vi lidt trætte og lavede ikke så meget andet end at slappe af og vaske tøj inden vi skulle videre.

Og i dag, fredag, er vi så rejst fra LA, kørt et par timer ned af kysten til San Diego.
San Diego skal være vores base mens vi i morgen tager bussen til den mexicanske grænse og spadserer ind i Tijuana (bare rolig, vi skal nok passe på os selv og alle vores ejendele og tjekke at vores visa gælder indrejse i USA igen....hehe).
Derudover overvejer vi at tage i SeaWorld mens vi er her I San Diego, men allerede mandag er vi herfra igen - vi skal til Vegas og glæder os!!

Det var det for denne omgang. Vi har lagt en lille smule nye billeder ind - resten af dem, vi nåede at tage i LA. I skal have tusind tak for mails og kommentarer, det er rigtig hyggeligt for os:-)

Store knus og kram fra Vibeke og Jonas

Og så blev det varmt...

2007-07-17T10:45:00.000-07:00

Vi har haft udmærket vejr, siden vi ramte Amerikas land. Faktisk rigtig godt. Men vi har undret os lidt over, at det har været så koldt om aftenerne, hvor Vibeke nogle gange har måtte trække i lange bukser og jakke (Jonas har det næsten altid varmt), og at nogle dage har været halvkølige, for Californien er da varmt?
I går ankom vi så til Los Angeles, og da vi første gang inden for bygrænsen steg ud af bilen var det som at stige ud i ovn. Meget lunt her i LA.

Turen hertil fra San Francisco var fantastisk. Vi har kørt på Highway 1 hele vejen og det har været en rigtig flot tur. Den startede dog ikke så heldigt.
Fredag morgen da vi stod op for at køre fra Half Moon Bay havde Vibeke fået reddet sig en lille omgang blærebetændelse. Det betød, at vi måtte starte dagen med et visit på den lokale skadestue. Heldigvis var der hurtig betjening, og de var meget søde, selvom det var en lidt omstændelig affære med mange papirer, der skulle udfyldes og hele tre forskellige sygeplejersker/ læger af forskellig rang, man skulle igennem.

Vi kom dog af sted på vores roadtrip (og Vibeke er frisk som en ørn igen nu) og satte kursen mod den lokale Safeway (indkøbscenter) Her fik vi erhvervet os en fin køleboks til bilen (man kan også købe is i deres supermarkeder her, meget sært) og lidt brød og pålæg til frokost, så vi slap for hele tiden at stoppe og købe mad (dyrt og ikke særlig sundt).

Første stop på turen derefter var Carmel. En hyggelig men fancy lille by ved havet hvor Clint Eastwood efter sigende bor og vist også har været borgmester. Vi mødte dog ikke Clinten, men spiste frokost på stranden og Jonas fik sit første dyp i Stillehavet (Vibeke synes det var lige rigeligt koldt nok).
Derefter ræsede (vi overholder selvfølgelig fartgrænserne) Chrysleren mod Big Sur og det var en rigtig flot køretur på 150 km af den kringlede Highway 1 der på dette stykke snor sig langs kysten med bjergene på den anden side. Vejret skifter meget på denne strækning, det ene øjeblik er det dejligt solskin, det næste er man indhyllet i tåge og kan ikke se rundt om næste sving. En meget spændende tur.

Vi fandt et motel, Ragged Point, at overnatte på og det var fint, selvom priserne var helt skruet op – de lever helt sikkert godt at de mange turister der kører langs kysten, for det var stort set kun en stor træhytte i bjergene, men de tog rask væk 800 kroner som det billigste for en nat! Av av.

I går kørte vi tidligt derfra og havde egentlig planer om at stoppe ved Hearst Castle i San Simeon, et slot som rigmanden William Hearst byggede i starten af 1900-tallet. Der var dog lang ventetid på turene på slottet, og vi besluttede at springe det over og i stedet komme af sted mod LA (vi har jo også set Kokkedal Slot så det.....).

Inden LA var vi et smut indenom Solvang, den danske koloni. Puha det var ikke så lækkert. Amerikanerne må have et temmelig forskruet billede af Danmark, hvis de tror det ligner Solvang. Måske er der en enkelt flække eller to nede i Sønderjylland der ser sådan ud, men de spiser næppe smørgås iført tyrolerbukser! Og de giver nok heller ikke 40 kroner for tre æbleskiver. Meget turistet sted. Til gengæld fik vi købt os nogle rundstykker til frokost, og det var dejligt.
Vi stoppede også i Santa Barbera, hvor vi kørte ned til molen, Stearns Wharf, og fik os en is. Santa Barbara var rigtig flot, med en lang, flot hovedgade med palmer i siderne og fine butikker

Endelig ramte vi Los Angeles, og efter lidt besvær med at finde rundt, kunne vi køre ned af Kingsley Drive, hvor Berners lejlighed og vores hjem for de næste par dage ligger.
(Berner: Super hyggelig lejlighed du har dig, tusind tak fordi vi må bo her!)

Det er rigtig dejligt at bo et sted med køkken, og som er lidt mere vores ”eget”. Så i går lavede vi selv aftensmad og i dag morgenmad, og det er rigtig rart ikke at skulle bruge penge på restauranter hele tiden.

I dag har vi så været på sightseeing i LA. Startede ved Hollywood skiltet, kørte derefter ned til Hollywood Boulevard og så stjernes aftryk og Walk of Fame, og så gik vi ellers på kendisjagt! Vi købte et ”Map to the stars”, og er efter sigende både kørt forbi der hvor Frank Sinatra har boet, der hvor Monica og Chandler fra ”Venner” bor, og Lindsay Lohans hus. Vi så dog ikke nogen vi kender. Det eneste vi fik var et foto af manden der passer lågen ved Hugh Hefners Playboy Mansion...hehe.

Eftermiddagen er gået med frokost og shopping i stor stil. Berner har anbefalet en lang række gode steder, og i dag tog vi til The Grove og brugte rigtig mange penge. Dejligt dejligt.

Så alt er vel her. Vi nyder livet og varmen og de fine butikker. I morgen skal vi i Universal Studios, og så er det vist også ved at være tid til lidt strandliv snart.

..... Nå. Vi nåede desværre ikke på cafe med internetforbindelse i går, søndag, hvor det ovenstående er forfattet. Derfor updater vi lige på dagens begivenheder inden vi forhåbentlig finder et sted med lidt net☺

I dag har vi så været i Universal Studios. På anbefaling fra Berner var vi der tidligt, lidt over 9, og det kunne godt betale sig. De første par ture var der ingen kø og moderat antal mennesker, så det var stille og roligt.
Vi lagde ud med den obligatoriske Studio Tour, der kører rundt i hele Universal Studios og giver et blik ”bag scenerne”. Det var rigtig sjovt og hyggeligt, og efterfølgende fik vi prøvet et par af de mere rutschebane-agtige ture.
Bla. har de bygget en Jurassic Park tur, som er en vandrutschebane, og den skulle vi da prøve! På vej ind af indgangen står der så en dame og sælger regnfrakke-ponchos. Vi tænkte, ”typisk amerikanerne, at skulle have regntøj på i vandrutschebanen”, men hun overbeviste os om, at det vist var en meget god ide. Vi købte to, og det endte vi med at blive rigtig glade for! Fra start til slut sjaskede og pjaskede diverse dinosauere vand på os, og finalen var et lodret fald der sluttede med et ordentlig plask.... meget våd oplevelse☺
Vi var også en tur bag scenen på Backdraft - den der brandmandsfilm – og det var spændende at se - og varmt.
Jonas var også et tur i Horror House, hvor der løber mennesker forklædt som figurer fra div. gyserfilm rundt og råber bøh. Vibeke var også med til at starte med, men fortrak ud af den første exit vi kom forbi. Er mere til Shrek.

Da klokken blev 12 var køerne blevet lange, og vi smuttede fra filmuniverset og de mange amerikanere og asiater, der var kommet til.
Eftermiddagen er gået med et lidt skandinavisk indslag: Ikea. Vi har gået og ledt efter et stort tæppe, vi kan bruge til at ligge på på stranden men det har været helt umuligt, så vi tog den sikre og velkendte svenske løsning.

Nu står den på spaghetti og kødsovs, og så skal vi ellers se en film.
I morgen står programmet på en tur til Venice Beach, hvor vi skal lure på alle særlingene og forhåbentligt sole lidt☺

Håber I alle har det godt,

Knus fra Jonas og Vibeke

PS. Der er nyt i fotoalbummet!

Dejlige dage i San Francisco

2007-07-12T20:21:00.001-07:00

Det er hvad det har været. Et par rigtig hyggelige dage. Vi har været rigtig turist-agtige og vadet rundt (hård affære i San Frans bakkede gader) og set alt det ”man” skal se. I forgårs var vi stadig lidt møre efter køreturen fra Seattle, så det blev kun til en tur gennem Chinatown (den største i Nordamerika), et smut forbi Fishermans Warf (berømt for sin fastboende søløve koloni som desværre tager sydpå på sommerferie og derfor var der kun en håndfuld) og så var vi i det italienske kvarter og spise. I går fortsatte vi vores tour-de-San Fran og gik ud til Castro, bøssekvarteret og videre – op af bakke – til Haight Ashbury, det tidlige hippiekvarter, nu shoppekvarter. Vi gik også i butikker og shoppede, men til stor overraskelse var det Jonas der hældte flest varer i poserne. En sand shopaholic in spe☺
Dagen i dag har både vejrmæssigt og mht. oplevelser været skøn. I San Francisco starter dagene åbenbart lidt tåget og overskyet men op af dagen kom solen igen og vi kørte over Golden Gate og var på tur til Alcatraz – rigtig spændende og en af de oplevelser indtil videre hvor vi føler vi har fået god valuta for pengene. Tingene har det nemlig med at koste en del her, og det er ikke altid man får så meget ud af det☺

Nu er vi ca. 40 km syd for San Fran. USA Ekspeditionen er jo blevet udvidet med et nyt medlem – vores bil! En fin Chrysler som I kan se på nogle af de nye billeder. Det betyder også at vores ”rigtige” roadtrip er begyndt og da overnatningen i San Fran var lidt dyr valgte vi altså i stedet at køre hertil; Half Moon Bay hedder det.
Her har vi fået et kæmpe motelværelse med alskens gratis goder til ca. 100 $, og det er det samme vi gav for et smadret værelse inde i byen☺

I morgen kører vi stille og roligt videre ned af highway 1. Vi regner med at tage endnu en overnatning inden vi rammer Berners lejlighed i LA (Jonas’ ven Berner bor i Los Angeles og har været så sød at låne os sin lejlighed mens han er på sommerferie i DK – tak Berner!!!).

Der er nye billeder i fotoalbummet – småt og godt fra vores to en halv dag i San Francisco. Nu skal vi altså ud og have lidt aftensmad, så vi smutter, men håber I alle har det godt.

Love from Jonas og Vibeke☺

Så er der fotos klar i albummet - og lidt her

2007-07-11T11:19:00.000-07:00

På spækhugger tur. Det var meget koldt men fiskene var heldigvis ligeglade.

I Seattle, ved Space Needle-tårnet

På toppen af Blackcomb - sommerski i Canada

Dårlig forbindelse

2007-07-10T23:02:00.000-07:00

Vi beklager. Har skrevet at der er nye fotos i albummet, men den forbindelse de har her på vores hostel i San Francisco er meget, meget langsom. Det betyder at der først kommer til at være fotos klar i galleriet i morgen. Der går vi nemlig på Starbucks (kaffe-bar) til morgenmad og bruger deres internetforbindelse. Så jeres tid onsdag aften skulle der gerne være fotos klar:-)
Vi er netop på vej i seng her. Klokken er ca. 23 i San Francisco og vi har været ude og spise og høre lidt live musik og drikke et par øl. Der er rigtig hyggeligt her i byen:-)

Godnat og kram fra os.

Endelig i San Francisco

2007-07-10T16:41:00.000-07:00

Puha. Så har vi forhåbentlig lige haft det værste døgn vi kommer til at have under hele denne tur. Vi er lige kommet frem til San Francisco og efter at have været besvimede på sengen i et par timer har vi det bedre. Men lad os lige spole tiden lidt tilbage.

Mandag morgen tog vi fra Seattle. Vi har haft en rigtig hyggelig weekend i byen og var også på spækhugger-tur og fik endelig set de fine fisk.
Nu var tiden kommet til at flyve til San Francisco. Vi kom også ud i lufthavnen, tjekkede ind og fik anvist en gate, som vi i ro og mag tøffede ud til. Flyet var lidt forsinket, men de begyndte at boarde og det var alt sammen helt fint, indtil vi gik op for at komme ind i gaten. Det var nemlig det forkerte fly, vi ventede på. Mens vi ventede havde Alaska Airlines, som vi skulle flyve med, ændret gate nummer og vores fly var i mellemtiden stille og roligt blevet fyldt op. Vi tonsede af sted for at komme ud til den rigtige gate men da vi kom frem kunne vi se vores fly trille stille og roligt væk fra gaten. Øv. Vi blev forgæves sat standby på næste afgang til San Francisco og fik at vide at dagens øvrige afgange var fuldt bookede. Hvad gør man så? Når man har en bil og en hotelreservation der venter i San Fran?
Ja vi lejede hvert fald en bil og kl. 16 satte vi kursen sydpå. En lille tur på 1300 kilometer.
Turen ned gennem Oregon skal efter sigende være meget smuk. Vi ved det ikke helt. Det var mørkt det meste af tiden, men vi fik set en masse trucks og spist aftensmad på et rigtig truckstop, så lidt oplevelse var der da i det. Derudover var det mest af alt en rigtig, rigtig lang tur. Især for Jonas som kørte i 10 timer.....
Men nu er vi som sagt fremme og ved godt mod. Planen er herfra, at vi først og fremmest skal ud og have noget mad, og så skal vi ellers ud og se os lidt omkring – selvom det er lidt tåget her i bugten til eftermiddag. I morgen står den også på sightseeing i bøssernes hovedstad, og så skal vi ud på Alcatraz på torsdag.

Vi skriver snart igen med nyt om hvad vi render og laver. I mellemtiden er der lidt nye fotos at se på, og så skal I også være velkomne til at skrive om stort og småt (I kan evt. bare sætte kommentarer ind på bloggen eller maile).
Håber alt er vel derhjemme.

Knus fra Jonas og Vibeke

Bye Bye Canada

2007-07-06T19:52:00.000-07:00

Farvel til Whistler og Vancouver og goddag til Seattle, USA. Nu sidder vi på bussen på vej fra Vancouver til ”The Esmerald City”, som Seattle bliver kaldt.
Vi kom ”hjem” til Vancouver i går aftes efter to fantastiske dage i Whistler. Torsdag stod vi på sommerski på Blackcomb gletscheren, og det var en stor opevelse. Stor og dyr. Tre timers skiløb inkl. skileje = ca. 200 $. Så fik vi til gengæld også prøvet at stå på ski i 20 graders varme. Selvssagt har sneen det ikke så godt i den temperatur så Whistlers berømte powder-snow må vi vist komme tilbage efter en anden gang☺
Så kan det også være der er tyndet ud i de mange amerikanske skolegrupper, der var på bjerget i går. Hvis man troede franskmænd var irriterende at stå i liftkø med så.....!
Nej, nu skal det ikke lyde så negativt alt sammen – det var en fed oplevelse at stå på ski i Canada i juli måned, men sammenligner man med hvad vi er vant til fra alperne om vinteren har sådan en omgang sommerski altså stadig lidt at indhente☺

Men nu har vi altså forladt bjergene og sat kursen mod Seattle. Vi skal bo på fint hotel, da alt andet var optaget, sandsynligvis fordi det lige har været den 4. Juli – amerikanernes uafhængighedsdag, så de holder nok lang 4th of July-weekend.
Vi skal være i byen indtil mandag, hvor vi flyver videre til San Fransisco, og vi regner med at bruge weekenden på at udforske Seattle – hjemsted for grunge musikken, Starbucks og the Space Needle-tårnet – og så krydser Vibeke fingre for at der snart venter lidt spækhugger sightseeing. Vi nåede ikke på hval-tur fra Vancouver Island, men en rar canadier fortalte, at man også kan komme ud og se de fine, store fisk fra Seatlle. Så kryds fingre for at det passer!!!

En lille vejrudsigt skal I da også have: det er dejligt solskin, ca. 25 grader. I går var det 30 grader, og ned langs Californien er det hot, hot, hot. I vejrudsigterne går de helt amok og advarer gamle mennesker mod at gå udenfor. (Las Vegas melder om 140 grader fahrenheit – ca. 45 grader). Vi glæder os bare.

Det var det for nu – vi er lige ankommet til en amerikanske grænse og hysteriske som de er skal ALT bagage ud af bussen, alle kufferter skal åbnes og så skal der ellers udfyldes papirer......!
Håber I har det godt derhjemme, vi sender en masse glade tanker.
Knus fra Jonas og Vibeke

En forsmag på lidt fotos - resten er i albummet

2007-07-04T17:14:00.000-07:00

Vancouvers skyline set fra Stanley Park i mandags

Os i det grønne - på bjerget i dag

Jonas på toppen af bjerget i Whistler - se flere fotos ved at trykke på linket ude i siden - det der hedder Picasa Web Album.

Hygge i bjergene - nu med fotos!

2007-07-04T16:38:00.000-07:00

Så er USA Ekspeditionen kommet højt til vejrs. Nærmere bestemt Whistler, en bjergby 150 km nord for Vancouver. Whistler er et yndet skimål om vinteren - og det er også her der skal være vinter OL i 2010 - men i dag er her 30 grader varmt og ikke særlig vinteragtigt! Ikke desto mindre skal vi på ski i morgen! Vi havde ellers fået at vide at gletscheren Blackcomb var lukket, men da vi ankom til vores hotel i morges viste det sig at der i høj grad er gang i pisterne. Ganske vidst kun fra kl 12 til kl 15 om dagen, men det er ligemeget - det vigstigste er at vi skal på ski imorgen - hurra!!!
I dag har vi været på toppen af Whistler bjerget og vandrede ned. Vi følte os lidt rebelagtige, for canadierne er IKKE vant til at vandre og vi fik da også at vide at bjerget kun var for bikers - altså fuld ræs ned af bjerget på mountainbike på små stier. Vi blev også advaret mod de sorte bjørne der lever i området, som dog ikke er kendt for at angribe mennesker.
På vejen ned af bjerget i gondol sad vi og sludrede indtil Vibeke begyndte at råbe og skrige - der var nemlig bjørne på pisten. Ikke mindre end tre styks - en mor og hendes to unger. På halvvejen ned steg vi så af gondolen og vandrede resten af vejen ned - og kom sikkert i mål på trods af cykler og bjørne. Det var super smukt og I kan se lidt fotos fra turen i dag, såvel som fra vores hidtidige eventyr her i Canada - bare tryk på linket ude i siden, vi har lagt fotos ind! Hvis I kører pilen på computeren ind over de forskellige fotos har vi også lagt lidt forklaringer og kommentarer ind her og der.
Så alt er stadig super vel - vi har det godt og nyder at være afsted, og glæder os bare over at vejret og heldet er med os.
Stort knus Vibeke og Jonas

Velkommen til Canada

2007-07-03T13:00:00.000-07:00

Så er der nyt fra den anden side af Atlanten! Vi ankom til Vancouver sent søndag aften lokal tid – havde været 21 timer undervejs og var helt smadrede, men det var ikke noget, lidt søvn ikke kunne klare.
I går var vi på super-sightseeing rundt i Vancouver. Vi stod op kl 6 om morgenen – ikke frivilligt men pga. jetlag – og gik ud for at finde lidt morgenmad. Ved første øjekast virkede byen helt død, der var ikke et øje på gaden, selvom det trods alt var mandag morgen i Canadas tredjestørste by, men vi konkluderede, at de nok ikke er morgenmennesker de canadiere. Da der stadig ikke var et øje på gaden et par timer efter, syntes vi dog det begyndte at blive lidt sært. Forklaringen viste sig dog at ligge lige for: det var national fridag i hele Canada som fejrede sin uafhængighed i søndags – Canada Day.
Op af formiddagen kom der mere gang i gaderne i Vancouver som er en rigtig fin by. Masser af højhuse, masser af forskellige sjove kvarterer og rigtig, rigtig mange coffeshops (ikke som i Amsterdam, de sælger vist kun kaffe☺). Vi nåede hele vejen rundt, var i udsigtstårn og nyde Vancouvers skyline, gik tur i det lokale bøssekvarter, spiste morgenmad i det trendy Yaletown-område og slappede af i Stanley Park, et kæmpe grønt område, der støder op til byen og er på størrelse med downtown Vancouver. Canadierne er også super-søde og venlige. Buschaufføren lod os køre gratis med fordi vi ikke havde småpenge nok, servitricerne tror vi er syge fordi vi ikke spiser op eller vil have refilled vores cola mere end to gange og ejeren af hostelet har indtil videre foræret os et gratis vækkeur og skaffet alt vi ellers havde brug for. Rare mennesker.
I går aftes mødtes vi med Brandon, en fyr som Vibeke mødte da hun rejste rundt i Australien. Brandon bor i Vancouver og vi drak et par øl med ham og fik en masse gode tips til de næste par dages oplevelser.
I skrivende stund sidder vi i en bil vi har lejet og venter på færgen til Vancouver Island, der ligger syd for Vancouver. Her skal vi ud og se den skole Jonas boede på da han var på CISV-lejr som 11-årig. Forhåbentlig bliver der også tid til at komme på spækhugger sightseeing men det kommer lidt an på tidsplanen da den slags vist er en heldagsfornøjelse. Vi har lejet bilen i tre dage – blev hurtigt trætte af det canadiske offentlige transportsystem som hænger utrolig dårligt sammen. I morgen tager vi til Whistler – i bjergene nord for Vancouver, hvor vi havde håbet på lidt sommerski, men de første meldinger lyder på at der ikke er sne nok til skiløb. Vi krydser dog fingre og tager skibukserne med alligevel – og ellers tager vi ud og vandrer eller cykler i bjergene – det skulle være rigtig fedt.
Vi har selvfølgelig taget en masse fotos, af alt det vi allerede har set, men Vibeke har glemt kamerastikket hjemme på vores hostel, så dem får vi først lagt ind i løbet af de næste par dage – beklager☺
Håber I har det godt derhjemme – vi har det hvert fald godt her og nyder at vi endelig er af sted.
Knus fra Vibeke og Jonas

Afrejse

2007-06-30T08:39:00.000-07:00

Så er det i morgen vi skal af sted. Kl. 10.55 fra Kastrup for at være helt præcis. Med fem timers mellemstop i London, inden vi flyver til rejsens første mål: Vancouver.
Det føles helt mærkeligt. Vi købte billetterne i januar og siden da har vi med mellemrum husket hinanden på og glædet os til hvor fedt vi skal over og ha’ det, og hvor mange spændende oplevelser vi skal dele. Og nu er det nu. Kufferterne er pakket, hunden og hesten er afsat, og det hele er klar. Tilbage er bare at tage af sted. Det bliver så fedt!
Eftersom det her er første indlæg på USA Ekspeditionens hjemmeside er det vel på sin plads med en hurtig gennemgang af ruten:
Første stop er Vancouver, som vi altså flyver til i morgen. Den kvikke læser vil her bemærke, at det jo ikke er USA, og det er rigtignok sandt. Men Vancouver er ikke langt fra USA og skulle byde på en masse gode oplevelser, ligesom Jonas har været der før og gerne vil gense det – derfor starter ekspeditionen der. Fra Vancouver tager vi toget til Seattle, lige på den anden side af den amerikanske grænse, og herfra flyver vi den 9. juli til San Francisco, hvor vi får vores bil – juhuuu! Den har vi i 9 uger og det eneste der er helt sikkert fra San Fran er, at bilen skal afleveres i Miami. Alt der imellem er sådan set til diskussion – men vi har selvfølgelig en del ideer. Vi opdaterer løbende bloggen her så I kan se, hvad vi finder på undervejs, og derudover kan I skrive til os på Vibekes email, adressen er: vibeke@daellbjerrum.dk.
Tilbage er vist kun at sige; adios Danmark. Vi skrives ved på den anden side☺