I solskinsstaten

Velkommen til solskinsstaten! Nu er vi kommet til Florida, og derfor står programmet i høj grad på sol og strand. På vejen hertil kørte vi gennem Mississippi og Alabama og i modsætning til de to stater, som virkede henholdsvis lidt fattig og lidt kedelig, virker Florida som et dejligt, indbydende sted.
Vi startede med at køre ned langs den vestlige kyst af Florida som både kaldes Miracle Strip og Redneck Riviera (sidstnævnte fordi mange amerikanere fra sydstaterne kommer hertil på ferie), og slog teltpløkkerne i ved en lille badeby ved navn Panama City Beach. Her tjekkede vi ind på et lille motel helt nede i første række på straden. Vi havde havudsigt fra vores altan og startede begge vores morgener i byen med en morgen-svømmetur, og det var bare rigtig dejligt.
Havet nåede dog også at vise sig fra sin mere lumske side. Vibeke, som ellers har mest travlt med at spejde efter hvidhajer når hun bader, blev offer for en glubsk brandmand, der smaskede direkte ind i hendes ben. Doktor Jonas tilbød venligt at tisse på brandsåret men endte i stedet med at køre i Walmart og købe ”medicin”. Gammelfar, som ejede motellet, havde nemlig anbefalet os at smøre ”meat tenderizer” (altså sådan noget man smører på sin bøf inden stegning for at gøre den mør) på benet. Det hjalp også og i dag, tre dage efter, har Vibeke kun lidt ar og måske et lidt mere mørt venstre knæ tilbage som minde☺
Vi nåede dog også at hilse på nogle mere fredelige havdyr. Tirsdag morgen da vi var ude og svømme, inden vi skulle videre fra Pananama City Beach, trådte vi næsten direkte ud på to rokker, der lå og slumrede tæt på strandkanten og de små fisk i vandet kom helt hen og niplede een i tæerne. Dagene i Panama City Beach blev også mest brugt på stranden.
Mandag tog vi med en lille båd ud til den nærtliggende Shell Island, som er fredet. Det betød at der hverken var toiletter eller shops eller McDonalds’ eller hvad de nu ellers finder på at smide op over det hele herovre, og det var faktisk meget rart med sådan et stykke rigtig natur☺
I går kørte vi så videre på tværs af Florida til østkysten, faktisk helt op i det nordøstlige hjørne af Florida. Her ligger en ø ved navn Amelia Island og i vores Lonely Planet-bog stod der, at her kunne man komme på ”moonlight-rides” på hesteryg på stranden, og DET kan man jo ikke lade stå uprøvet, når man har en hestetosse med på slæb.
Vi fandt et motel i nærheden af Amelia Islands’ hovedby Fernandina Beach, som var en rigtig hyggelig lille by med en enkelt hovedgade ned mod stranden med lys i træerne om aftenen og det hele. Her var vi ude og spise middag i går aftes, og bagefter fandt vi en lokal bar for at få et par Bud Light. I baren mødte vi et ældre, lokalt par, Blondie og BI (vi aner ikke, hvorfor de ville kaldes det), og dem sad vi og sludrede med et par timer. Ganske hyggeligt. De inviterede os også til at komme forbi i dag og evt. overnatte hos dem, men vi takkede nej, for Blondie var lidt anstrengede i længden. Derfor er det jo så dejligt, at vi bare kan køre videre, når vi vil og gøre som vi vil, og det vi egentlig var der for var jo også hestene.
Desværre kunne vi ikke komme på moonlight ridetur, men i stedet tog vi i morges ud på ridetur på stranden. Det var utrolig smukt at ride på stranden, og vildt hyggeligt og sjovt at prøve at ride i westernsadel, og Jonas kunne konstatere, at han efterhånden er ved at være en habil rytter for mens nogle af de andre på turen sloges med deres heste, sad han stille og roligt og styrede sin plettede hest, Spots.
Bagefter kørte vi videre sydpå ned langs Floridas østkyst og stoppede ind og spiste frokost ved Jacksonville.
I skrivende stund er vi lige kommet til St. Augustine, en lille, hyggelig by, som menes at være USAs ældste by. Her bliver vi i to dage og nyder stemningen, inden vi kører videre mod næste stop som er Daytona Beach.